Nu nærmer tiden sig, hvor vi skal have vores dahliaknolde ud af vinterhiet. På grund af den lange vinter oplever nogen, at knoldene nok er temmelig tørre, hvis de ikke har fået frost. For at vække dem til live, kan de sprøjtes med lidt vand, og stilles frem i lyset. Er de meget tørre, kan de sænkes i en spand med vand i et døgns tid, herefter vil der komme liv i dem, i nogen af dem i alt fald.

Nu er spørgsmålet så, hvad vil vi med vores knolde.

Nogen er måske begyndt at tage stiklinger, og det kan man fortsætte med frem til ca. 15. maj, og så kan moderknoldene plantes ud. Har man et drivhus, kan knoldene gives et forspring. Allerede nu lægges knoldene i individuelle potter. De skal placeres med det visne stængelstykke (stappen) opad, dækkes med muld, og derefter vandes godt igennem. I løbet af en lille måneds tid begynder det grønne at vise sig. Hvis der er varsel om frost, må potterne i drivhuset dækkes med fiberdug eller bobleplast. Senere kan de så sættes ud i haven, men først når nattefrosten er helt forsvundet.

I nogle år har det været muligt, at sætte knoldene i jorden allerede her i begyndelsen af april, og man fristes til at starte tidligt. Hvis du graver dine knolde ned tidligt, og der er fare for nattefrost, så er der flere medlemmer, der har gode erfaringer med at ovedække bedene med fiberdug.

En anden grund til at sætte knoldene til forspirring er, at så har du mulighed for at se om der er liv i knolden, inden den plantes ud. Hvis der er tydligt tegn på liv, så kan de lægges ud i jorden, men der vil garanteret komme "huller" i dine bede, og så er der mulighed for at fylde op med knoldene, der har været sat til forspirring i løbet af april måned, eller evt. med stiklinger. Stiklinger må dog først plantes ud efter 1. juni, når faren for nattefrost er helt overstået.

I et tidligere nummer af Dahlia-Nyt har Kirsten og Hans Thomassen i Uggelhuse skrevet lidt om deres erfaring med hvad der skete, da knoldene kom for tidligt ud:

Vi satte vores knold ud midt i april, og mente jo ikke at frosten kunne komme 10 cm i jorden på det tidspunkt, og det gik også fint. Planterne havde fine skud fra ca. 2 - 15 cm omkring 20. maj. Men så skete det! Det blev frostvejr og måske 250 af vores georginer lignede kogt spinat - ohhhh ve og skræk. Hva skulle vi mon stille op med det ?
Vi lod det hele stå urørt, og i løbet af et stykke tid, tørrede det frosne næsten væk, og nye skud kom bare myldrende frem. I løbet af sommeren stod georginerne så flot, som var der intet hændt. Ikke at vi ønsker at prøve det igen, men der er da rart at konstatere, at der egentlig ikke sket noget.