Denne artikkel om dahliarødder, fra 2013, af Lis Falk Hansen, fik en bemækning og gode råd fra en anden dahliadyrker, Ejner Loch, og kommenterede denne. Derfor har redaktøren valg at samle artiklerne til en, for fuldstændighedens skyld.
Jeg tillader mig at komme med et indlæg og spørgsmål angående knolde. Jeg har været medlem siden 08, men haft dahlia i mange år. Jeg har altid haft held med mine dahliaer, når de er gravet op, skraber jeg det jord jeg kan væk og piller regnormene ud. Der sidder altid meget jord på, idet jeg i alle mine tre haver har en tung lerjord. Jeg lægger dem blot på aviser og planter dem direkte. Jeg har de sidste 8 år opbevaret de fleste i en garage, hvor temperaturen er ca. 8 grader.
Vi samler på gamle biler, og har en stor hal. Da jeg har megen plads kom min nabo med sine, som var skyllet fint. Alle mine kom, men ikke mange af hendes, det skal tilføjes at de stod ved siden af hinanden, og er de samme slags, da vi bytter.
Foto: Lis Falk Hansen
Jeg tænker, at mange så den udsendelse med Søren Rye, hvor han viste de dahliaer frem, som han havde købt i klubben. Han udtalte, at de ikke blev til noget næste år. Jeg går ud fra, at jeg ikke er den eneste der har glæde af de indkøbte stiklinger i mange år. Min Spartacus blomstrer på 3die år helt overvældende. Den bliver beundret af alle. Jeg købte på samme tid Chrystal Beauty og Brachen Ballerina, 2 af hver. Nu har jeg to tilbage, men ved ikke hvad der er hvad, da de ligner hinanden. Der stod de skulle blive 120 cm. Mine blev mindst 180 og meget store, så derfor har jeg et spørgsmål angående knolden som er enorm. Jeg kunne ikke selv løfte den op. Jeg kan ikke få knoldene fra hinanden. Kan jeg til foråret dele den med en spade?
Jeg har også et andet spørgsmål angående alder. Jeg har en dahlia, jeg har haft i 25 år, og i år kom den ikke, jeg har også en anden jeg har haft i ca. 20 år, som er begyndt at blomstre mindre. Kan de blive for gamle, hvad jeg synes umiddelbart lyder mærkeligt. Det skal siges at jeg aldrig har gødet mine dahliaer, men om efteråret kommer jeg hestemøg på jorden, når knoldene er oppe.
Mange hilsner Lis Falk Hansen.
Bemærkning til artiklen Dahliarødder
Håndteringen af vore dahlia gennem året giver livlige diskussioner, og det der synes utænkelig for nogle, kan være normalt for andre, men til Lis Falk Hansen vil jeg bidrage med min erfaring til indlægget og de rejste spørgsmål og forundringer.
Jeg har sandjord i min have, og som sådan er det begrænset hvor meget ’jord’ der hænger ved knoldene, når de graves op, men jeg vasker aldrig mine knolde, hvorimod det er vigtigt at knoldene umiddelbart efter optagelsen bliver overflade tørret. Jeg sætter varme på (varmeblæser) i det rum, hvor knoldene nu skal overvintre, og gennem ca. 14 dage bliver der skiftevis varmet op til 20 – 25 gr. - og luftet ud igen til den dag, hvor mine næsebor siger mig, at luftfugtigheden er på det ønskede niveau og knoldenes overflade behageligt tørre. Vinteropbevaringstemperatur mellem 3 - 10 gr.
Der er jo mange tusinde dahlia sorter, variationer og farver til glæde og fryd for os, og også under jorden store forskelligheder. Knolden kan være kraftig, sej og bastant eller modsat lille, tynd og trevlet, men for begge yderligheder gælder, at de skal opbevares frostsikkert. Den store knold, som den Lis har fotograferet er absolut et pragteksemplar at skue, men som det siges ’lille og vågen – stor og doven’.
Jeg ville absolut dele denne knold i mange stykker ved udplantningen – men langt inden det var kommet så vidt, havde jeg allerede delt en sådan størrelse fordi en knold af denne størrelse, med 10 - 15 stængler igennem en sommer, er en konkurrent til sig selv i sin størrelse. Alle de forgreninger vil bevirke en langt mindre blomstring og en blød og overhængende vækst.
Så del dine knolde hvert år, således at der hen af sommeren kun kommer 2 - 5 stængler op fra den enkelte knold, så får du de stærkeste og flotteste dahlia ’buske’. Dine gamle dahlia kan være et billede på hvor galt det kan gå, hvis man ikke deler knoldene bare en gang imellem!
Jeg gøder meget, for dahlia har en kraftig vækst, og min sandjord har absolut behov for både ekstra næring og vand for at stille sulten på 800 dahlia. Naturgødning er godt men sjældent nok!
Hilsen og god dahlia sæson 2012, Ejnerlochdahlia.dk
Lidt erfaring fra Gråsten
Jeg må sige tak til Ejner for besvarelsen af mit problem, en kæmpeknold. Men med meget sand i jorden er det klart meget nemmere med deling af rødder, jeg har meget tung lerjord i to af mine haver. Det er umuligt at skille rødderne ad, og trykspuler vil jeg ikke bruge.
Men det går også godt nok med at få rødderne til at komme. Den store knold jeg viste på billedet (artiklen Dahliarødder) hakkede jeg over med en spade, der var ikke andet at gøre. Det var efter råd fra Jytte. Det drejer sig om, den meget smukke lyserøde åkande ”Chrystal Beauty” eller ”Bracken Ballerina”. Det var en lille stikling jeg købte i foreningen i 2009. Jeg har fået mange rødder ud af den, og nu står den også i naboernes haver. Jeg synes jeg vil nævne at det gik godt med deling med spade, ifald der er andre, der har samme problem.
Men efter min mening er det største problem med dahlia at det er dræbersneglens yndlingsret. De kan holdes nede mange steder, men min ene have er ved siden af en skov, de vælter bare ind. Men værst er det ved mit sommerhus på Langeland, for her hjælper gift og ølfælder ikke, da vi ikke bor der. Jeg planter troligt nogle knolde, og de bliver spist lige så hurtigt de kommer op, jeg har fået nogle få til at overleve i et højbed. Går man på jagt efter dem, kan man på 10 min. slå over 200 fede store snegle ihjel. Derefter gider jeg ikke tælle. Når man graver kartofler op ser man hvor dybt de graver, så sneglehegn kan man opgive der. Jeg har hørt flere sige, at de ikke mere gider køkkenhave på grund af disse grådige snegle.
Så er det man undre sig over, at der forskningsmæssigt ikke gøres noget. Det må da være en sag for nogle unge biologer. Da de spiser hinanden må en eller anden virus da kunne udrydde dem, uden det går ud over andre dyr. Det med at pindsvin æder dem, tror jeg ikke på. Jeg har pindsvin i min sommerhushave. Det eneste jeg har observeret er bænkebidere, som suger i æggene, så redningen er måske flere bænkebidere!
Mange hilsner Lis Falk Hansen, Vandtårnsvej 10, Gråsten