Skip to main content

Erfaringer

Georginer kan spises

Georginer kan spises

Af Camilla Plum, kogekone og forfatter, Fuglebjerggaard

Man tror det er løgn, men også georginer, Dahlia, er spiselige, både blomsterblade og rødder. Rødderne blev oprindeligt taget med tilbage fra den nye verden af Columbus både som pryd-plante og som et spiseligt alternativ til andre rodfrugter. Georginer stammer fra Mexico og omegn, og indianerne spiste dem i stor stil. I betragtning af hvor mange rødder, der kommer på en velpasset georgine, er der faktisk tale om en mulighed, Visse år har især mine gule georginer givet større udbytte end mine kartofler, Sandheden først, de smager fint, og ligesom andre tropiske rodknolde som taro, tannia og yams har de en neutral stivelsessmag, de indeholder meget inulin ligesom artiskokker, jordskokker og japansk burrerod. Det vil sige, at det aldrig bliver en stor delikatesse, men de er rigtig sjove at prøve.

salat01

Buga - Foto: Jesper Kromann

Georginesalat

Skrub pæne, hele rodknolde med en børste og kog dem i rigeligt, saltet vand, til de er møre, cirka 30 min. Måske mere. Pil/skræl dem, og skær dem i skiver eller stave. Nogle knolde er meget trevlede, det er som regel ikke hele knolden, men kan skæres fra. Herfra kan de findeles og bruges i salater. Salaten pyntes med georgineblomster, f.eks. Dahlia ”Arabian Night”, og får en almindelig olivenolie/eddikedressing.

Teksten er et uddrag af Camilla Plums bog Blomstrende mad, som er udkommet i oktober 2008 på Politikens Forlag. Bogen er illustreret med smukke fotos af Anne Li Engström.

salat02

Severins Triumph - Foto: Grethe Nielsen

Læs mere …Georginer kan spises

Et begyndereventyr

Et begyndereventyr

Foråret 2003 fik jeg foræret 12 dahliaknolde af min nabo, og det skulle blive starten på et nyt kærlighedsforhold.

Tidligere havde jeg dårligt bemærket denne plante. Jeg vidste den eksisterede. Men al denne graven op og ned forhindrede ethvert nærmere bekendtskab, interessen befandt sig simpelthen på nulpunktet.

Nu havde jeg imidlertid fået disse knolde forærende og det mindste jeg kunne gøre var, at lægge dem i jorden. Her lå de så i nogle uger og minsandten om de ikke tittede frem og voksede sig store og mægtige og blomstrede i månedsvis. Det var nok til at smelte mit hjerte og da frosten kom, blev knoldene gravet op og lagt, efter et råd læst i et dameblad, i en gammel kummefryser hvor de kunne ligge i hi vinteren over.

Dameblade er muligvis ikke stærke udi haveråd., for da foråret kom og boksen blev åbnet, lå der en grødet masse i bunde af fryseren og Thomas A. Edison og Julio var ikke mere!

Thomas A Edison NN pix

Thomas Edison

Nu er min nabo imidlertid ikke en hvilken som helst nabo! Han er dahliagartner og da hans marker senere samme sommer stod i fuldt flor, besluttede jeg at forsøge mig endnu engang udi den ædle dahliadyrkningskunst. Da frosten kom, kunne jeg fra markerne, hente alle de knolde jeg ønskede og herefter startede mit liv som ’dahliafreak’. Jeg blev medlem af DDS og lærte alle I andre ’nørder’ at kende…eller i hvert fald nogle af jer.

Jeg meldte mig til dekorations- og stiklingekurser og tilbød min arbejdskraft til diverse arrangementer i foreningen og har haft stor, stor glæde heraf…og forhåbentlig også gjort lidt gavn.

Min indfaldsvinkel til at skrive dette er egentlig stiklingerne. Jeg har besøgt diverse medlemmer og set deres kældre og drivhuse indrettet med lys, varmeborde, vandingsanlæg og m.m. og er blevet fascineret af alle de stiklinger de formår at fremstille. 

 Stiklinger3 JM pix

Foto: Jørgen Møller

Nu har jeg imidlertid ikke mulighed for at indlemme alle disse faciliteter på egen adresse og opgav på forhånd at gå ind i en stiklingeproduktion. Man havde ganske vidst forklaret mig, at mindre kunne gøre det: ”Knoldene kan sagtens stilles frem i flamingokasser et lyst sted i stuen, og senere kan stiklingerne stå i tørvepotter i vindueskarmen”. Javist! Men det er bare ikke mig. Jeg kan ikke holde ud, at gå i månedsvis og kikke på flamingokasser og tørvepotter, så det blev ganske afvist.

Jeg er valgt ind som suppleant i DDS’s bestyrelse, og så syntes jeg, at jeg trods alt måtte prøve det med stiklingerne. Jeg kan jo risikere spørgsmål fra folk, når jeg optræder på foreningens vegne hist og pist og synes derfor, at jeg må prøve alle dahliadyrkningens udfordringer på egen krop. Men etikken var stadig en belastning for mig!

Jeg fandt et par pæne, store glas- og lerfade/skåle frem. Der blev lagt lidt fugtig spagnum i bunden, en eller flere knolde oven på og faktisk så det helt dekorativt ud, især da alle de grønne skud begyndte at myldre frem.

dekorativ forspiring MF 500 pix

Foto: Margaret Foverskov

Af disse få knolde har jeg fået lavet 12 stiklinger som fik lov at stå i små plastpotter, der måske ikke var helt så dekorative, men egentlig ikke gjorde så meget væsen af sig. Min stue var stadig pæn og jeg var blevet stiklingefremstiller.

Da jeg ikke er unik, kunne jeg forestille mig, at mange måske holder sig tilbage fra stiklingeeventyret af samme årsager som jeg. Men prøv det! Start i det små og oplev hvor stolt og glad man bliver for sine helt egne planter. Jeg kaster mig bestemt ud i det til næste år igen. Og så vil jeg omhyggeligt vælge knoldene ud og stiklingerne vil jeg sætte i små lerpotter. Så får jeg flere eksemplarer af mine yndlings dahliaer samtidig med, at det hele pynter op i min stue.

Margaret Foverskov

Læs mere …Et begyndereventyr

Lokalgrupper?

Lokalgrupper?

Efter at have været medlem af Dansk Dahlia Selskab i nogle år, blev jeg i foråret 2010 anmodet om at indgå i selskabets bestyrelse som suppleant. Jeg tøvede en kende inden jeg accepterede, idet jeg tænkte på ekstra arbejde og lange, kedelige møder, men endte altså med at sige JA!

At være menigt medlem i foreningen indebar, at jeg en gang om året indbetalte 150 kr. i medlemskontingent, - det gør jeg selvfølgelig stadig!

Fire gange om året modtog jeg Dahlia-Nyt – det gør jeg også stadig. Udover det, kunne jeg købe stiklinger og deltage i generalforsamlinger og afslutninger…. også privilegier der stadig gælder.

Så umiddelbart synes det måske som om, at hvor jeg før hen kunne slippe med at betale mit kontingent, få mit blad og tage imod de øvrige tilbud, skal jeg nu deltage i arrangementerne, deltage i 4 årlige bestyrelsesmøder og stille op med gratis arbejdskraft hver gang selskabet har behov for det. Nogle kunne måske spørge sig selv: Hvor er gevinsten?

OG – det er her jeg er fremme ved mit egentlige budskab. Gevinsten er nemlig glæden ved at dele sin kærlighed og interesse for dahlia med ligesindede, og tro mig, det er en rigtig stor fornøjelse.

 

Nu kan alle Dansk Dahlia Selskabs medlemmer jo naturligvis ikke indgå i bestyrelsen, men mindre kan måske også gøre det.

Siden jeg selv er kommet i personlig kontakt med andre dahliaelskere, har jeg tænkt en del over, hvordan alle I derude, kunne få muligheden for samme oplevelse og har i den forbindelse forestillet mig noget i denne retning:

Medlemmerne ude i lokal-områderne kunne ’rotte’ sig sammen i små enklaver, lære hinanden at kende og dele dahlia- og haveglæder. Man kunne måske hjælp hinanden med praktiske gøremål og ideer til plantning. Bytte knolde og stiklinger. Eller bare lære hinanden bedre at kende, og mødes til en snak og en kop kaffe i hinandens dahlia-haver. Vi ved vel alle hvor dejligt det er, at fremvise

noget, man selv holder af, og hvor inspirerende det kan være at se, hvordan andre har indrettet deres blomsterbede og haver.

For at komme i gang med sådanne grupper, kunne de som har lyst til at tage et initiativ, lave et indlæg i debatforum på hjemmesiden, og anmode omkringboende medlemmer til at kontakte sig, med det formål for øje, at starte en lokal-gruppe. Ud over de allerede nævnte fordele ville man, som gruppe, måske også få ideer og gøre tiltag, som selskabet kunne tage op og føre ud i livet.

For at demonstrere min tro på ideen og for at afprøve samme, vil jeg starte med at opfordre mine ”naboer” til at kontakte mig, for dannelsen af en sådan gruppe i mit lokalområde. Jeg bor i Hørsholm kommune lige på grænsen til Allerød. Hvor stort et område sådan en ”lokalforening” skal/kan dække, vil jeg lade de enkelte tage stilling til. Hvis I har lyst og synes I er tæt nok på Donsevej i Hørsholm, så ring eller skriv til:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., telefon nr.: 3095 1760 og lad os afprøve ideen.

Jeg håber at min opfordring bliver taget op, og at jeg må få held, til at skabe en sådan gruppe og ikke mindst, at andre lader sig inspirere til at gøre ligeså.

Skriv evt. et indlæg i debatforum på hjemmesiden, om hvad I synes om ideen og bliver der dannet grupper, så skriv og fortæl om, hvordan det går og hvordan I har grebet det an.

Mange dahliahilsner

Margaret Foverskov

Læs mere …Lokalgrupper?

En georginedyrkers historie

En georginedyrkers historie

Jeg er 44 år, og når jeg tænker tilbage begyndte jeg egentlig at dyrke georginer, før jeg var fyldt 10 år. Som 7-årig havde jeg min egen køkkenhave, som 12-årig mit eget drivhus og havde i øvrigt været med i mine forældres store køkkenhave siden jeg kunne gå.

Dengang dyrkede jeg kun én georginesort, som var en meget gammel sort, jeg desværre ikke kender navnet på. Det var en åkandetype, lyserød med gyldent brunt skær, som jeg desværre mistede i 1998 pga. en sommeroversvømmelse. Til mit store held mødte jeg for 3 år siden en stor tiltrækker og georgine-samler, som pga. øget interesse for hosta ville skære sin bestand af dahliaer ned. Han var så generøs at give mig nogle hundrede sorter, der for størstedelen må betegnes som usædvanlige – ham kan jeg ikke rette nok tak til.

Mine knolde bliver altid gravet ned i april, samtidig med kartoffellægningen. Tidligere overdækkede jeg med plastic, men nu gør jeg det med fiberdug, som bliver taget af primo juni, når faren for nattefrost er ovre. De første georginer begynder så at blomstre medio/ultimo juni - metoden kan jeg varmt anbefale til andre.

Alle mine georginer anvendes til daglig afskæring og salg i en bod, jeg har stående ved vejen, og det er ikke usædvanligt, at der bestilles til festlige lejligheder og oppyntning i kirker. Hele sæsonen hører jeg glade mennesker rose de fantastiske blomster – der er mig en stor fornøjelse at kunne give dem del i de smukke georginer.

En georgineplante har en stor livskraft, når der skæres en stilk af, så er der en uge senere skudt 2 nye stilke op med knopper til udspring. Hovedstænglerne styrkes herved så meget, at planterne ikke behøver støtte eller opbinding. Den 4. august i år havde vi på nordkysten en nat med stormende kuling, dette klarede planterne nogenlunde godt – efter lidt afpudsning og tiltrædning af jorden omkring planterne, stod de næsten lige så flotte som før stormen.

Optagning sker efter første nattefrost. Da knoldene udvikler sig eksplosivt i min fede mose-/sandjord brækker jeg så mange knolde af, at der er en pæn lille knold tilbage. Disse opbevares i plastickasser og sætte ned i en gammel kartoffelkælder til næste forår.

2007 var for mine knolde et hæsligt år, da min have blev invaderet af dræbersnegle. Så efter at have brugt utallige timers nedslagtning af disse bæster, tog jeg den gode beslutning at købe et sneglehegn i metal. Dette blev købt og opsat her i foråret og har indtil videre fungeret perfekt. Snegle-hegnet fandt jeg på nettet, og efter en simpel opring-ning kunne det købes til kr. 42,- pr. meter med fri levering ved en mængde på over 100 m. Denne løsning kan varmt anbefales.

Carsten Rud Nielsen

2013

Læs mere …En georginedyrkers historie

Nybegyndere ja, men det gik godt

Nybegyndere ja, men det gik godt

Fra Dahlia-Nyt februar 2009

November 2007 drog vi mod Valsted for at afhente Inger og Hermans store georgine-samling. Der blev gravet op. sorteret og fyldt i sække. Så hjem til Sønderjylland igen.

Der blev alle knoldene læsset ind i stalden, hvor de fik lov at tørre og derefter i kasser. Nu skal det lige siges, at vi aldrig har ejet en georgine før, hvis der skulle have sneget sig en ind i haven, har den også fået lov til at blive der vinteren over.

Men efter at have været på havebesøg hos Inger og Hermann, hvilket blev gentaget gang på gang, ikke kun på grund af deres store viden om planter, men også fordi de selv er nogle vidunderlige ”planter”, da blev vi så betaget af den pragt og tog med stor ærbødighed og tak imod deres store samling, da de mente, at tiden var inde til at stoppe.Vi fik også meldt os ind i foreningen her, som Inger havde sagt, vi skulle gøre.

Thomas A Edison NN pix

Thomas A. Edison

Og om de ikke alle overlevede vinteren? – vores store skræk var jo, at de skulle gå til. Hvilken pragt vi har haft hele sommeren, vi blev helt euforiske, når vi gik i haven og opdagede den ene nye blomst efter den anden. Op til 2 meter høje stod de, og heldigvis beskyttet af en høj hæk.

Vi talte om at begynde at grave dem op i oktober, men hver gang stoppede vi, hvem kan nænne at grave en plante op, der står i fuldt flor. Så kom frosten, og nu er vi i fuld gang med at grave op, vaske og lægge til tørre. Vores jord er desværre ikke så let som i Nordjylland, så det er ikke nok med at ryste dem rene. Men kraft må der være i jorden, med den højde og blomsterpragt, de alle fik.

Et stort arbejde ja, men bliver det for surt, er det lige man skal sende tankerne tilbage til sommeren, så glæder man sig som et lille barn til næste år. Nu er det prøvet med succes og næste år er det, vi skal prøve bestøve selv, få lavet rionet eller lignende, det har vi så hele vinteren til at planlægge, og nej hvor jeg glæder mig til foråret.

Allen og Else, Åbenrå

Læs mere …Nybegyndere ja, men det gik godt

Forventningerne og glæden af den hobby man brænder for

Forventningerne og glæden af den hobby man brænder for

Man har altid nye forventninger til den forestående sæson og når man som jeg har 35års erfaring med dahliadyrkningen er man med årende nok blevet mere kritisk, og ønsker kun at dyrke de absolut bedste sorter. Dette år er ingen undtagelse, og glæden og forventningen til de ca. 250 sorter jeg til dato arbejder med overstiger langt den tid, der går med at plante og placere de mange sorter.

Hvert år foregår der en udskillelse af de sorter, som ikke lever op til mine kriterier, og hvert år bliver nye fristende sorter anskaffet. Mit motto er ”Næste år skal det bare blive bedre” - og således begynder dahlia året allerede 1.april, og på ca. 14 dage er der udplantet omkring 800 knolde i haven. Derefter går der nogen tid uden der sker noget, men fra midten af maj vælter det op af jorden med spirer og den første tid herefter går med at holde rent for ukrudt i rækkerne omkring planterne.

Midt i juni er det ved at være tid til at tænke på opbindingen af de mange planter, og hen over de tilplantede områder, bliver der trukket stormasket net i ca. 70cm’s. højde. Denne opbindings metode har været min måde at holde dahlia på ret køl gennem hele sæsonen i mange år. I juli måned begynder de første dahlia at blomstre og alt imedens vi plukker hindbær og æblerne vokser, kommer flere og flere dahliasorter i blomst til glæde for os og besøgende.

En fast rutine går ud på at vi ikke vil se på blomsterhoveder, der begynder at visne. Så snart et hoved ikke længere kan plukkes til en buket, bliver de fjernet, for på denne måde kommer der hurtigt nye friske blomster frem. Når vi skal bruge mange friske blomster til f.eks. marked eller udstilling, bliver alle udsprungne blomster klippet af 8 dage før det går løs, og vupti på dagen op til arrangementet har jeg de herligste nyudsprungne blomster at klippe, uden at skulle sortere eller være i tvivl om de er gode nok til at tage med.

Hen på efteråret, hvor lyset begynder at aftage mærkbart, kan man også se at nogle farver begynder at miste sin glød, og det tager længere tid for knopperne at folde sig ud, men efter en farverig sæsonbegynder man også at glæde sig til at se, hvordan knoldene har udviklet sig. Vel bekendt er der stor forskel på udseendet af den underjordiske del af dahlia, og nogle sorters knolde kan være så spinkle eller svage, at de kan være svære at overvintre med. I mange år har jeg praktiseret, at dyrke alle nyanskaffede sorter i 12L spande det første år, for at lære den enkelte sort at kende såvel oven som under jorden. Derfor dyrker jeg hvert år 200-250 dahlia stående i 12 eller 20L spande, og det kan sagtens lade sig gøre. Overvintringen er et kapitel for sig, men vigtigt er det at, før man graver sine knolde op skal planten have fået en god gang frost, så toppen er sort, og dernæst er det vigtigt at tørre knoldene godt inden man lægger dem til overvintring. Sidder der nu nogen, som brænder efter at høre mere om den forestående start på dahliaåret 2008, er man velkommen til at kontakte mig.

Ejner Loch, medlem nr. 76, Have nr. 7 

2013

Læs mere …Forventningerne og glæden af den hobby man brænder for

Monets dahliaer

Monets dahliaer

Ja – her gik man og troede, at Monet ”kun” malede åkander og iris – men det viser sig faktisk, at han også har begået et par stykker med vores allesammens yndlingsblomst! Først om maleren: blandt kunstkendere turde det være almindelig kendt, at Claude Monet (1840-1926) – søn af en parisisk købmand – begyndte sin karriere som karikaturtegner. Senere opnåede han stor berømmelse som en hovedskikkelse blandt impressionisterne – og som gartner og have-planlægger.

Vi andre dødelige ved jo da i alt fald, at han havde en stor have i Giverny, og at han her malede hele oceaner af åkander og spandevis af iris. Det er nok mindre kendt, at han, mens han boede i Argenteuil, malede et par flotte billeder af dahliaer i deres rette omgivelser: i store bede nemlig ”The Garden at Argenteuil” og ”Jeunnes filles dans un massif de dahlias” – de kan findes på ”nettet” under disse navne.

Flere af de andre impressionister (Matisse, Cezanne, Renoir og Dyf) malede også dahlia – men i buketter – og de ER nu flottest på friland, som Monet malede dem. Det skal siges, at Monet også malede både valmuer, syrener og chrysantemum på friland, og det vil nok være en tilsnigelse at påstå, at dahlia var hans yndlinge – men måske var det en ide med en Monet-plakat til stuen og/eller dit planterum?

Allan Wright

2014

Læs mere …Monets dahliaer

Studietur til England

Studietur til England

Tirsdag d. 15. september 2009 fløj vi til London kl. 7.00 om morgnen, så vi var tidligt oppe. Efter ankomst kl. 8.00 lejede vi en bil, og for ikke at skabe for megen opsigt kørte vi i den anden side af vejen.

Vi kørte straks mod Wales, hvor vi besøgte en tidligere avler Eric Payne, som nu mest var dommer. Georgine- dyrkning i England er noget helt andet end i Danmark.

Man går utrolig meget op i konkurrence. Englænderne er vilde med konkurrencer på alle måder, og det gælder både blomster og grønsager m.m. Dyrkningen foregår altid i tunneler, så blomsterne får ingen regn eller direkte sol. Vi kørte så videre nordpå og besøgte Jim Heginbottom og Brian Warriner, som begge havde op til flere tunneler.

En tunnel er et plastik drivhus på 6–10 m. bredt og måske 20 m. langt og uden gavle. Til konkurrencer planter man altid stiklinger, det skyldes, at dem kan man nemmere styre, man vil nemlig kun have 4 stammer på hver plante. Desuden udknoppes planterne, så der kun bliver dannet 4 blomster det år.

Leeds Trial garden300 PIX

Jim og Brian deltager i ca. 6 til 8 udstillinger rundt om i landet, og Jim fortalte, at de ved, at når stammen har en lille grøn blomsterknop på størrelse med en lillefinger, så går der 32 dage til den er klart til udstillingen. Brian havde 56 blomster af den samme slags klar til Harrogate, men han kunne kun bruge 3, så man må sige, at de er kritiske ved udvælgelsen.

Næste dag så vi Jims og Brians udstillinger på Harrogate, og udover de kæmpe udstillinger er der alle mulige boder, så her brugte vi en hel dag. Videre nordpå hvor vi på vejen besøgte flere avlere, udstillere og show-haver. Vi havde kurs mod Skotland og havnede i Glasgow, hvor vi blev vist rundt i to dage af en pensioneret politimand Doug Semple, fantastisk ! Derefter kørte vi stadig væk i den forkerte side af vejen til Edinburgh, hvor vi afleverede bilen uden skrammer, sagde tak for lån og fløj til København efter 6 dejlige dage. Tak til rejseleder Pernille Højsgaard, sekretær Jytte Nielsen og chauffør Jørgen Møller.

tunnel indefrapix

Læs mere …Studietur til England

Et år med dahliaer

Et år med dahliaer

Jeg har længe overvejet at skrive en artikel til Dahlia-Nyt, fordi jeg simpelthen har oplevet noget fantastisk med mine dahliaer i det forgangne år. Som nyt medlem, har kun været i foreningen i et år, bliver jeg nødt til at fortælle om min begejstring for denne smukke, holdbare og vidunderlige plante, som har givet mig et helt fantastisk blomsterår.

For mine dahliaer har bare blomstret og blomstret og blomstret. De sidste sagde sørgmodigt farvel engang i det sene efterår og blev gravet op den 17. november. Det ved jeg for det var min fødselsdag og mine dahliaer gav mig en dejlig gave, som ingen anden plante kunne give mig.

Det vender jeg tilbage til. Først lidt om de ting som satte det hele i gang. Jeg havde som nyt medlem bestilt mine stiklinger og så meget frem til den dag de skulle hentes, men inden da skete der en anden mærkelig ting. Jeg fandt en pose frø med nogle meget sjove dahliaer hos vores lokale købmand. Det må jeg da prøve tænkte jeg, og som sagt som gjort blev de små frø sået. Jeg tror der var en 30 - 40 frø i den lille pose og jeg tænkte videre, at det nok var bedst at så dem alle sammen, for jeg mente vel, at en del af dem sikkert ikke blev til noget. Og stor var min forundring da samtlige frø spirede og voksede op. Jeg måtte dele små frøplanter ud til nabo, venner og familie og beholdte kun omkring 15 planter selv.

Gad vide om de overhovedet vil blomstre tænkte jeg og lavede et lille forsøgsbed i min gamle køkkenhave. Inden de blev plantet ud gravede jeg godt med hjemmelavet køkkenkompost ned i jorden, og så blev de små planter sat.

Jeg fik også hentet mine nye stiklinger i Rødovre og drog lykkelig hjem med min nye beholdning af omkring 15 små dahliastiklinger. Jeg havde fra min søsters forældre i Jylland ligeledes fået en del knolde, som jeg selv lavede lidt stiklinger af og sidst men ikke mindst havde jeg i min iver og begejstring købt 15 knolde fra et engelsk firma via Internettet. Så man kan godt sige at jeg gav fuld gas med min nye interesse for disse pragtfulde planter.

 De andre dahliaer fik et fint nyt bed, gravet midt i græsplænen samme efterår, og stod klar til at modtage de nye gæster.

Jeg fik dem alle i jorden og sørme om de ikke alle blomstrede på livet løs i juli/august måned. Hver dag måtte jeg ud og kigge til dem og på dem, for de var bare så fantastiske og jeg nød dem i fulde drag og bare plukkede og plukkede. Der var blomster overalt i mit hus. Min søde nabo fik smukke buketter, og jeg forærede buketter væk som værtindegave, når vi skulle nogle steder.

Det var nemlig ikke kun de nyindkøbte og stiklingerne der blomstrede, nej de små frøplanter blev store og lavede et hav af blomster i alle mulige smukke farver.

Så kom efteråret og vinteren og en kold og smådryppende novemberdag gravede vi guldet op af jorden. Jeg rensede dem godt for jord som jeg kunne, svøbte dem kærligt i avispapir, og lagde dem i avisforet flamingokasser, som jeg gennem sommeren havde samlet.

Og ja de havde lavet nogle smukke knolde, ikke kæmpe knolde som de andre, men knolde som alligevel havde en vis volumen.

Jeg ved det lyder tosset, men det var den bedste gave jeg fik på min fødselsdag. Tænk at et lille frø i løbet af så kort tid kan danne en knold! Det er da bare helt fantastisk. Sådan noget smider man ikke bare ud og lader gå til. Jeg kunne aldrig drømme om ikke at grave mine knolde op efter endt blomstring, det ville være det rene mord

Min begejstring for dahlia er bestemt ikke blevet mindre efter denne oplevelse. Det næste år vil jeg nyde alle mine dahliaer og om et års tid køber jeg sikkert nogle flere, for man skal have lidt nyt imellem de gamle. Imens vil jeg passe og pleje mine dahlia- børn som sover trygt, og se frem til foråret hvor de, når varmen kommer, skal tages frem og plantes, for endnu engang at glæde mig med al deres pragt. Jeg håber rigtig mange andre dahlia fans har oplevet det samme som jeg gjorde i 2007.

 

Lina Aggerholm

Læs mere …Et år med dahliaer

Harrogate udstillingen

Harrogate udstillingen

Da vi 6 glade dahliainteresserede danskere fra Dansk Dahlia Selskab i september 2007 drog til England for at se på dahlia, hos vel nok verdens førende dahlianation, havde vi temmelig høje forventninger. England har haft lang tradition siden 1820’erne med nye tiltrækninger, megen opmærksomhed på kvalitet, klassifikation og i særdeleshed udstillinger. The National Dahlia Society laver årligt 2 store udstillinger, en i Sydengland og en i York hvor Harrogate ligger. Derudover laver hvert et lille ”county” med respekt for sig selv også en.

The Harrogate Flowershow er et kæmpe udstillingsområde, hvor der udstilles alt muligt mellem himmel og jord, der vedrører planter, grøntsager, blomster og havetilbehør. Her udstiller så også de store specialforbund – krysantemum, roser, dahlia ect.

Det er et heldagsbesøg værd og en fantastisk oplevelse. For dahliaernes vedkommende stilles der op i 100 forskellige klasser, og når englænderne udstiller, ja så drejer det sig om perfektion. En enkelt lille fejl og så udgår man. Regler er regler.

Som det ses af fotoet så drejer det sig om hundredvis af vaser, udstillet i en messehal på dobbeltborde med 3 etager. Mest fantastisk var giganterne. Disse kæmper, der for en stor dels vedkommende var dyrket i drivhuse eller med anden overdækning for beskyttelse, og kun med det formål at udstilles! De holder alle målet over 25 cm. i diameter, hvilket nås ved udknopning.

Men også andre grupper var fantastiske, f.eks. 5 fuldstændig ens kaktus. Det var bestemt ikke for præmiernes skyld, at englænderne fra det halve land, skotter og irer havde kørt med sindrige arrangementer til støtte for hver en stilk. Generelt drejede det sig om 1 til 2 pund for at vinde en første plads. Næh, det er æren. Især skotterne drog hjem med priserne. Kun Jørgen Møller, der har været i New Zeeland havde set noget lignende.

Det blev en helt igennem fantastisk oplevelse. Udover at møde en masse søde og engagerede udstillere, lærte vi også, at ikke hvad som helst kan bruges til udstilling. Det er lidt ærgerligt, at det er de samme sorter, der går igen, nemlig dem der er mest vindende. Det gør, at udvalget af de udstillede vaser bliver snævert i hvert fald set med danske øjne. Der var bl.a. stor mangel på åkande-blomstrende, der først er ved at vinde indpas på udstillingerne nu. Skulle du have lejlighed for at besøge England midt i september, så er Harrogate noget af det ypperste for enhver have- og dahliaelsker.

Pernille Højsgaard

Læs mere …Harrogate udstillingen