Dahliatyper - klassifikation
For at kunne holde styr på alle dahlia / georgine typer er der lavet et internationalt klassifikationssystem der inddeler planterne. Systemet er godkendt i de fleste lande.
Det er ikke en botanisk inddeling, men en international klasseinddeling af havedahlia som er samlet under arten Dahlia hybrider. Det er en avlsrelateret inddeling der inddeler efter blomsterform.
Det er Det Engelske Dahlia Selskab der styrer systemet som alle dahlia kan inddeles efter, og de nedsætter kommissioner til forbedring af systemet/regelsættet. Der er i 2017 tilføjet en ny gruppe til systemet, Gruppe 15. Stellar.
Dansk Dahlia Selskab har valgt at følge dette internationale system.
Gruppe 1 |
Enkeltblomstrende Har en enkelt ring af, for det meste, flade ensartede kronblade, der kan overlappe hinanden. I midten er en rund, flad, synlig skive. |
Happy Single Wink |
Golden Margaret |
G.F. Hemerick |
Gruppe 2 |
Anemoneblomstrende Har en eller flere ydre ringe af kronblade, der normalt er flade og kan overlappe hinanden. I midten er der en tæt gruppe rørformede buketter. Der er ingen synlig skive. |
Blue Bayou |
|
Gruppe 3 |
Halskrave dahlia Har en enkelt ydre ring af kronblade, der normalt er flade og overlapper hinanden. I midten er en rund, flad, synlig skive, der er omkranset af små kronblade som sammen danner en ekstra indre ring, der ofte har en anden farve end de store kronblade. |
Clair De Lune |
Collerette Queen |
Night Butterfly |
Gruppe 4 |
Åkande dahlia Har helt fyldte blomster og har ingen skive. Kronbladene er flade eller let indad rullede langs deres længdeakse og kronerne ligner en åkandeblomst. |
Bracken Ballerina |
Apricot Desire |
Creme de Cassis |
Gruppe 5 |
Dekorativ dahlia Har helt fyldte blomster og kan vise nogen skive. Kronbladene er generelt brede og flade og kan være indad rullede i ikke mere end 75 % af deres længdeakse eller svagt snoet, og er som regel ligeud pegede. Kronbladene har spidse eller afrundede ydre ender. |
Café Au Lait |
FBargely Blush |
Arabien Night |
Gruppe 6 |
Ball dahlia Har helt fyldte blomster som er kugleformede eller let fladtrykte og viser ingen skive. Kronbladene har runde spidser og er spiralt fordelt omkring blomsten. Kronbladene rulles fra skiven i mindst 75 % af deres længde. Blomsten er lukket tilbage til stammen. |
Camelia |
Jowey Linda |
Marbel Ball |
Gruppe 7 |
Pompon dahlia Har helt fyldte kugleformede blomstrer i miniaturestørrelse, under 55 mm, med indad rullede blade stort set langs hele deres længdeakse og viser ingen skive. Blomsten er lukket tilbage til stammen. |
Oreti Duke | First Lady | Hapet Pom |
Gruppe 8 |
Kaktus dahlia Har helt fyldte blomster. Kronbladene er normalt strittende, og størstedelen smalle og indad rullede i 65 % eller mere af deres længdeakse og er enten lige eller indadbuet. |
Queeny |
Karma Sangria | Alfred Grille |
Gruppe 9 |
Semikaktus dahlia Har helt fyldte blomster. Kronbladene er normalt spidse og indad rullede i mere end 25 % og mindre end 65 % af deres længde og er brede ved basis og enten lige eller indadbuet. |
Gelber Vulcan |
Chantal |
Gruppe 10 |
Diverse dahlia Denne gruppe omfatter typer af flere dahlia / georginer. Her er varianter, som ikke falder ind typen 1 - 9 inklusive og type 11 - 15 inklusive, fx TIDSEL Georginer osv. |
Gruppe 11 |
Frynsede / Fligede dahlia Har helt fyldte blomster, hvor spidserne af kronbladene bør være splittede eller takkede i to eller flere afdelinger, ensartet i hele blomsten for at vise en samlet frynset effekt. Kronbladene kan være flade, indad rullet, tilbagerullet, lige, indadbuet eller snoet. |
Jennie |
Jeannie Leroux |
Snoho Wonder |
Gruppe 12 |
Stjerne dahlia Stjerne dahlia (tidligere Enkel orkidé) har blomster med få kronblade i en enkelt ydre ring som omgiver skiven. Kronbladene er ensartet enten indadbuet eller udadbuet. |
Honka |
Gruppe 13 |
Dobbelt Orkidé dahlia Har helt fyldte blomster og har trekantede centre. Der vises ingen skive. Kronblade er snævert lanse formet og enten indad- eller udadbuet. |
Giraffe |
Gruppe 14 |
Pæon dahlia Har flere to eller flere ringe af kronblade som omgiver en skive. Kronbladene er flade eller svagt indadbuet på basen eller er flade og til en vis grad udadbuet. |
Fascination | Bishop of Canterbury |
Gruppe 15 |
Stellar dahlia Har helt fyldte blomster, der ikke viser nogen skive. Kronbladene er lange og smalle i hele længden og tilspidset ende er foretrukket. Der er plads mellem kronbladene i hver af rækkerne og de er ensartet og regelmæssigt arrangeret. Alle kronblade er delvist indad rullede og viser et "U" formet tværsnit i størstedelen af deres længde. Kronbladene bøjer mod stammen og blomsterdybden skal være mere end halvdelen af diameteren og ikke større end diameteren. |
Camano Pet |
Klassifikationsstørrelser
Visse grupper er for klassificering blevet opdelt i relative størrelser, og disse er som følger:
Dekorative (5), Kaktus (8), Semi- Kaktus (9) og Fligede (11)
A. Gigant er normalt over 250 mm (10") i diameter.
B. Stor er normalt mellem 200 mm (8") og 250 mm (10") i diameter.
C. Mellem er normalt mellem 150 mm (6") og 200 mm (8") i diameter.
D. Små er normalt mellem 100 mm (4") og 150 mm (6") i diameter.
E. Miniature overstiger normalt ikke 100 mm (4") i diameter.
Bold dahlia (6)
A. Lille Bold er normalt mellem 100 mm (4") og 150 mm (6") i diameter.
B. Miniature Bold er normalt mellem 50 mm (2") og 100 mm (4") i diameter.
Pompon dahlia (7)
A. Stor Pompon er normalt over 50 mm (2") og ikke over 75 mm (3") i diameter.
B. Pompon er normalt højst 50 mm (2") i diameter.