Klassifikation af dahlia
De internationale bestemmelser for dahlia-blomstens størrelse er som følger:
AA | (gigant) | over | 10" Ø |
A | (large) | 8-10" Ø | |
B | (medium) | 6-8" Ø | |
BB | (small) | 4-6" Ø | |
M | (miniature) | op til | 4" Ø |
BA | (ball) | over | 3,5" Ø |
MB | (miniature ball) | 2-3,5" Ø | |
P | (pompon) | op til | 2" Ø |
Der findes p.t. 19 internationalt anerkendte blomsterfaconer (-typer):
FD - Formal decorativ: fyldt blomst med flade kronblade, f.eks. ”Thomas A. Edison”
ID - Informal decorativ: fyldt blomst med flade kronblade, der i spidserne er let bagudbøjede, f.eks. ”Grand Prix”
SC - Semi cactus: fyldt blomst, hvor kronbladene er flade ved basen og i spiderne bagudbøjede, f.eks. ”Vulkan”
ST - Straight cactus: fyldt blomst, hvor kronbladene er bagudsammenrullede, f.eks. ”Shure Thing”
IC - Incurved cactus: fyldt blomst, hvor kronbladene er bagud-sammenrullede og samtidig fremadbøjede mod blomstens centrum, f.eks. ”Sarah Mae”
LAC - Laciniated: fyldt blomst, hvor kronbladene er spaltede/flossede i spidserne op til en tredjedel af hvert kronblad er delt, f. eks. ”Kenore Macop-B”
BA - Ball: fyldt blomst, hvor kronbladene er fremadrullede, f.eks. ”Cornel”
MB - Miniature Ball: afviger kun fra foregående på blomstens størrelse, f.eks. ”Robann Royal”
P - Pompon: fyldt blomst, hvor kronbladene er fremadrullede, f.eks. ”Lismore Carol”
Stellar - ”Stjernedahlia”: fyldt blomst, hvor kronbladene er fremadbøjede, f.eks. ”Red Umbrella”
WL - Waterlilly: fyldt blomst med flade kronblade, der er fremad bøjede mod blomstens centrum, f.eks. ”Sandia Melody”
PE – Peony: blomst med få rækker flade kronblade, f.eks. ”Bishop of Llandaff”
AN – Anemone: blomst med en række flade kronblade, hvor hele blomstens centrum består af små sammenrullede rørformede blade, f.eks. ”Blue Bayou”
COL - Collerette - ”Halskrave”: blomst med en enkelt række flade kronblade, samt en enkelt række mindre - tit opdelte - små blade, f.eks. ”Bumble Rumble”
S – Single: blomst med kun en række kronblade, f.eks. ”Junkyard Dog”
MS - Mignon Single: blomst, der næsten er fyldt og er under 2” Ø, f.eks. ”Topmix Violetta”
Orchid - ”Orkide”: blomst med kun en række kronblade, der er flade ved basen og hvor bladspidsen er fremadrullet, f.eks. ”Amy´s Star”
NF - Novelty fully double: fyldte blomstertyper, der ikke kan placeres blandt ovenstående, bl.a. de chrysantemum blomstrende, f.eks. ”Akita” eller blomst med en speciel farvekombination (NX – variegated bicolor).
N - Novelty open: enkeltblomstrende eller halvfylde blomster, der ikke kan placeres blandt ovenstående typer, f.eks. ”Alpen Pops”.
Farve og farvesammensætningens grundnumre er som følger:
01 | (W) | hvid | ||
02 | (Y) | gul | ||
03 | (OR) | orange | ||
04 | (PK) | pink | ||
05 | (DP) | mørk pink | ||
06 | (R) | rød | ||
07 | (DR) | mørkerød | ||
08 | (L) | lavendel | ||
09 | (PR) | purpur | ||
10 | (LB) | light blend, tofarvede med lyse farver | ||
11 | (BR) | bronze | ||
12 | (FL) | flammet | ||
13 | (DB) | dark blend, tofarvede med mørke farver | ||
14 | (Variegated) | spættede | ||
15 | (Bi-color) | tofarvede med tydelig markering af kontrastfarven, f.eks. rød med hvide spidser, gul med hvide spidser osv. |
Har du tiltrukket en ny dahliasort ved frøformering, og den bliver registreret og anerkendt, bliver den noteret med dine initialer, f.eks. DBN (Dearborn) samt oprindelsesland, f.eks. A= Australien, B= England, BE= Belgien, DK= Danmark, J= Japan, NZ= New Zealand, US= U.S.A. osv.
Et eksempel på alt det her kunne være: Bristol Stribe, A.ID.14.DBN.78.US. Det kan oversættes til:
sortsnavn: Bristol Stribe
størrelse: A (large) 8-10” Ø
facon: ID informal dekorativ
farve: 14 variegated (spættet)
tiltrækker: DBN (Dearborn)
tiltrukket år: 1978
oprindelsesland: U.S.A.
Artiklen er skrevet af Øjvind Gregersdal 2014
revideret februar 2018