Skip to main content

Forsiden

Velkommen til Dansk Dahlia Selskabs hjemmeside

Denne side er oprettet for at sprede viden om Dansk Dahlia Selskab og den smukke, farverige dahlia. Dahliaen er en iøjnefaldende blomst i danske haver, nem at dyrke og findes i mange farver, former og størrelser.
Selvom dahlia-knolde ikke tåler den danske vinter og skal graves op efter første nattefrost, bør dette ikke afskrække nogen fra at prøve. Man kan også betragte dem som sommerblomster og starte næste sæson med nye stiklinger eller knolde.
Enkeltblomstrende dahliaer passer godt i staudebedet, mens de store typer kan plantes i en selvstændig gruppe.
Udforsk siden, besøg blomstergalleriet og prøv dig frem. Når du ser den første dahlia blomstre i din have, håber vi at se dig som medlem i Dansk Dahlia Selskab.

God fornøjelse!

Info til medlemmer

Dahlia-/Georginetur til Holland

Lørdag 13. sep. – tirsdag 16. sep. 2025
I 2025 vil der atter blive mulighed for at deltage på en hyggelig og interessant medlemstur med Dansk Dahlia
Selskab.
Se hele programmet her.
Tilmeldingsblanket

Øvrige arrangementer 

Se nærmere Under Kommende arrangementer.

  • Foto Margaret Foverskov
  • Foto Margaret Foverskov
  • Foto Jørgen Møller
  • Foto Jørgen Møller

Læs mere …Forsiden

Besøgshaver

Besøgshaver

Om Besøgshaver

Dansk Dahlia Selskab vil meget gerne lade medlemmerne inspirere hinanden. At besøge en, er en af de bedste måder til at se noget nyt. Du falder i snak med andre entusiaster og får debatteret på spørgsmål, undren, din erfaring og nye måder at gøre tingene på.

Billederne er haver der tidligere har holdt åben have eller været besøgshave 1 eller flere sæsoner.

Så snart vi har datoer fra de forskellige haveejere lægger vi dem på denne side.

Vil du gerne holde åben have, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med en lille tekst om haven sammen sammen med et billede og den ønskede dato og tidsrum haven vil være åben.

Du kan også vælge at oplyse mail og telefonnummer, så haven kun er åben efter aftale.

God inspiration derude!

Dahlia haver du kan besøge

Læs mere …Besøgshaver

Månedens tema

Månedens tema januar

GODT NYTÅR til alle.

Januar er den mest stille måned i året, men man bør stadig have sine knolde i tankerne og kigge til dem, det vil være anstrengelsen værd.

Det kan godt betale sig, da man kan sommetider kan komme problemerne i forkøbet. Skulle der være lidt mug at spore på nogle af knoldene, så fjern dem straks fra de kasser de ligger i, og læg dem i en anden kasse. Det er en god ide med en skarp kniv, at skære alt det rådne og sorte væk, inden de lægges tilbage igen. Hvis de bare bliver liggende, uden at der gøres noget, risikere man at råddenskaben spreder sig til resten af kassen.

Hvis der er en grålig mug på stappene, så er det en god ide at sprøjte med en mild Atamon opløsning. Hvis knolden er tørret for meget ind, så kan man duche meget fint med lidt vand hen over knoldene, og har man et separat opbevaringsrum, hvor det er muligt at smide et par spande vand på gulvet, kan det også være en løsning til at hæve luftfugtigheden. Opbevarer du knoldene i savsmuld/spåner, så sprøjt lidt vand på, det har samme effekt.

Og så er det også tiden hvor man kan glædes over alle de foto, der blev taget i haven sidste år. Nu tages de frem inden dette års bede planlægges.

Hvilke kombinationer var gode?

Hvilke blomster passede ikke så godt sammen?

Var der en lav, der var kommet bagerst, som jeg skal huske at få forrest i år?

Alle disse spørgsmål er det være at tænke lidt over.

I år har vi stadig mulighed for at se de bare pletter i haven  - det vil være godt med lidt sne og frost, især hvis jorden er meget leret, for så er der bedre mulighed for at frosten sprænger lerklumperne.

Læs mere …Månedens tema

Download

Download

Generalforsamling 2024

Indkaldelse til generalforsamling

Følgende er det muligt at downloade:

Bemærk, webshoppen er Lukket men åbner igen til november 2023

 Det er kun medlemmer der kan bestille stiklinger gennem DDS.

Tidligere Bestillings CDer på Youtube

Dahliaens historie

Dahliaens historie

Dahliaen stammer fra Mexicos højsletter. Man kender meget lidt til den, før den optræder i aztekernes kultur i 1400-tallet. Atzekerne brugte den både som pryd- og nytteplante. Knoldene blev anvendt til føde, angiveligt både for mennesker og dyr.  Man mener også, at den blev anvendt til medicin og fra illustrationer kan man se, at den indgik som pryd til ceremonielle formål, som eksempelvis bryllupper. Men det er svært at verificere den nøjagtige udnyttelse af planten, da meget af azekernes kultur blev ødelagt under den spanske erobring.

I 1570 sendte den spanske Kong Philip II Francisco Hernadez til Mexico for at studere de naturlige ressourcer i landet.  En lektor i Hernandez’ selskab skabte de første kendte tegninger af dahliaer, som blev udgivet i 1651.

I 1789 sender direktøren for Botanisk Have i Mexico City nogle plantedele/frø til abbed Antonio Jose Cavarillas, der var direktør for den Botaniske Have i Madrid.  Her arbejde også en ung svensk botaniker ved navn Andreas Dahl. Cavarillas og Dahl arbejde med at udvikle nye planter af de tilsendte frø fra Mexico, og fik fremavlet 3 nye plantearter. Cavarillas var så glad for sin svenske elev, som havde udført et fremragende arbejde og besluttede derfor, at navngive planten efter ham, deraf navnet Dahlia. De tre nye plantearter fik navnene Dahlia Pinnata, Dahlia Rosea og Dahlia Coccinea og er forfædre, til alle de dahliaer vi kender i dag.

Inden for samme århundrede som Cavarillas og Dahl arbejde med dahliaer i Madrid, var der i Berlins Botaniske Have en tysk farmaceut og botaniker, der også arbejde med planter fra Mexico, herunder åbenbart også dahliaer, idet denne botaniker og direktør for haven, Carl Ludwig Willdenow (1765-1812) navngav planten georgine efter en anden farmaceut og opdagelsesrejsende, russeren Johan Gottlieb Georgi.  Hvorfor dahliaen skulle opkaldes efter Georgi er lidt uklart, da han på ingen måde kan forbindes med planten, men det har formentlig været en gestus fra Willdenows side. Navnet georgine har været meget anvendt i norden og Østeuropa, og mange mener stadig, at det er det sande navn. Imidlertid er, ikke uden debat, navnet dahlia blevet slået fast, som det formelle botaniske navn.

Fra Madrid spredtes frø Cavarillas planter langsomt ud over hele Europa.  Man erfarede, at planterne var naturlige hybrider, og derfor meget lette at fremavle til nye typer, og gennem årene er de blevet udviklet til de mange, ca. 50.000 sorter, vi kender i dag.

I 1856 dannedes The National Dahlia Society i England og senere fulgte nationale selskaber i mange af verdens andre lande. I 1904 blev de britiske og hollandske selskaber enige om et fælles klassifikationssystem og andre selskaber, især i Amerika, startede også en klassificering. Der var til tider stor forskel på opdelingen af sorter, især mellem Europa og Amerika og man startede derfor et verdensomspændende samarbejde, der i 1962 resulterede i registrerings- og klassificeringsprotokol der blev offentliggjort i 1969 og omfattede 15.000 sorter.

Der har siden været stor interesse for forædling af nye sorter. Dahlia findes i alle regnbuens farver undtaget blå, og at opnå netop denne farve er et mål for mange forædlere verden over. Samtidig er der en anden ’mangel’ ved dahliaen: denne smukke, farverige og overdådige blomst er ganske duftløs. Et faktum der må holde mangen en forædler vågen om natten!

Samtidig med plantens udvikling har dens anseelse skiftet fra højtelsket, kostbar, kuriositet, der voksede i de kongelige haver til svulstig dårlig smag i bedstemors bondegårdshave.

I disse år har dahliaen en genopblomstring, og de fleste ser den som et smukt og farverigt indslag i haven. Især i USA og England er det en meget eftertragtet og elsket plante, der mange steder bliver dyrket efter alle kunstens regler og optræder i landsdækkende konkurrencer, hvor de største og smukkeste blomster bliver præmieret. I Danmark har vi ikke tradition for at konkurrere på størst og flottest inden for havedyrkning, når man lige ser bort fra græskar og solsikker, så hos os vælger vi de dahliaer, vi finder mest tiltrækkende og egnede til lige vores have.

 Dahliaer har en fantastisk tiltrækning på mennesker, selv personer, som ikke mener at kunne lide den, har svært ved at ignorere den. Når vi i Dansk Dahlia Selskab stiller op på diverse markeder med alle vore spande med afskårne blomster, kan vi ofte se folk passere forbi med uinteresserede blikke, for kort efter at stoppe op og komme tilbage og stirrer på det fantastiske flor af farver og former – og købe sig en lille blomst eller to. Sådan har det sikkert været siden Cavarillas i slutningen af 1700-tallet begyndte at arbejde med sin udvikling af planten, og sådan vil det sikkert altid være. Dahliaen er ikke en blomst, man bare ser – og glemmer. Moden kan påvirke os til at undgå den i perioder, men dahliaen vil altid bestå. Den er ikke pæn og stilfuld. Den er vidunderlig, som diamanter og chili, som krudt og kanel. Den er simpelthen for ’anmassende’ til at uddø.

Kilder: Georginer fra Gyldendal, Wikipedia, National Dahlia Society

  • Dahlia Pinnata

  • Dahlia Rosea

  • Dahlia Coccinea

Læs mere …Dahliaens historie

Kommende dahlia arrangementer

Kommende dahlia arrangementer

Sæsonafslutning på Rødovergård.

Torsdag den 21. november kl. 19.00-21.00
Rødovregård, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre.

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding til formanden Pernille Højsgaard senest d. 14. november på
telefon 20 97 71 76 eller på e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Se indbydelse Sæsonafslutnig på Rødovergård

Bestilling af dahlia stiklinger.

Fra d. 22. november frem til og med d. 10. december er det muligt at bestille stiklinger.

Der kommer en vejledning her som skal følges.

Læs mere …Kommende dahlia arrangementer

Aktuelt

Aktuelt

blomst 3x25px

Dansk Dahlia Selskabs Privatlivspolitik er tilgængelig på Download siden.

blomst 3x25px

Dansk Dahlia Selskab har ikke et forum til udveksling af spørgsmål, svar og ideer på denne hjemmeside.

I stedet henvises til Facebook-gruppen Dansk Dahlia Selskab  FB Logo blue 29

samt til andre fora med lignende funktion, fx

Listen er næsten uendelig!

 

Mailadressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. går til redaktøren af hjemmesiden, dvs. hvis du har indlæg til besøgshaver, en artikel du gerne vil have i artikkelbasen eller har oplysning om et kommende dahlia arrangementer, så skriv til webmaster. Opdager du fejl og mangler på hjemmesiden høres også gerne om det.

Brug venligst bestyrelsens direkte mail til andet. Find dem under fanebladet "Dansk Dahlia" - bestyrelsen.

Læs mere …Aktuelt

Historie

Historie

I 1951 begyndte en gruppe af interesserede dahlia dyrkere, både private og erhvervsfolk, at drøfte stiftelsen af et dahlia-selskab. Allerede i 1936 var et sådant selskab dannet i Sverige, og dettes bestyrelse deltog ivrigt i forberedelserne til dannelse at det danske søsterselskab.

Den 15. november 1951 afholdes den stiftende generalforsamling i the-salonen i Det Kongelige Danske Haveselskab. Det nystiftede Dansk Dahlia Selskab havde på det tidspunkt adresse på Jagtvejen i København.

Bestyrelsen blev tegnet af 7 personer:

Formand: Handelsgartner Thorvald Petersen

Kasserer: Disponent H. Henriksen

Sekretær: Konsulent Asger Klougart

Næstformand: Professor H. Paludan

Samt: Handelsgartner Chr. Rasmussen

Lærer H. Lyster

Overgartner: H.P. Salomonsen.

Lovene i selskabet bestod af 10 paragraffer - nogle af disse er belyst her:

Formålet med selskabet var at udbrede interessen for dahlia-dyrkning og kendskabet til dahlia selskabet i Danmark. Man kunne blive optaget som medlem, hvis man var enten gartner, amatør, eller blot interesseret i dahlia. Medlemsbidraget var dengang kr. 5,00 årligt - man kunne dog også tegne et livsvarigt medlemskab til kr. 100,00. Bestyrelsen kunne også udnævne æresmedlemmer, hvis vedkommende havde bidraget ved at fremme selskabets formål. Ligeledes kunne medlemmer, der modarbejdet selskabet, ekskluderes.

Der blev afholdt en årlig generalforsamling i marts. Bestyrelsen blev valgt for to år ad gangen, og denne var således også ansvarlig for foreningens midler. Ved passende lejligheder afholdtes der udstillinger. Endvidere blev der fremskaffet dahlia-nyheder til landet, og der blev efterfølgende foretaget en vurdering af de enkelte blomsters kvalitet.

Thorvald Petersen blev som nævnt selskabets første formand, og var en glimrende leder gennem mange år. Thorvald Petersen startede sin gartnerforretning på Jagtvej i København 1. marts 1912, og fejrede sit 50 års jubilæum i 1962. Thorvald Petersen tog i 1940 initiativet til oprettelse af prydplanteudvalget: F.B.P. , og dette gennemførte, i samarbejde med Statens Væksthusforsøg, prøvedyrkning af dahlia indtil 1965.

Thorvald Petersen var formand for selskabet indtil 1966 og var desuden lige til sin død i 1971, en af de dygtige udstillere, dahliadyrker samt tiltrækker af mange flotte dahlia-sorter, - for eksempel kan nævnes: "Grevinde Carl Moltke" og mange andre af denne "ball "-type. Sorter som "Kronprinsesse Ingrid", "Mor Trein", "Hollandsminde" (navnet på Th. Petersens gård), "Bronze Hollandsminde" og de små enkeltblomstrende "Top Mix" var også Th.Petersens værk.

Thorvald Petersens søn Claes Petersen, som fortsatte dahlia-traditionen efter sin far, var kasserer i Dahlia selskabet indtil 2002 og er – i skrivende stund – stadig et skattet medlem af selskabet.

I 1974 blev der etableret en dahlia-have i Aldershvileparken i Bagsværd. Det var Gladsaxe kommunes parkvæsen, med overgartner Aage Nielsen som leder, der skulle sørge for, at de af Dansk Dahlia Selskab indsamlede dahlia-sorter, kom til bedømmelse og blev opformeret. Der var syv store bede med græsgange imellem, hvor der var udplantet seks dahlia af hver sort. Sortsantallet var 159 forskellige dahlia udvalgt blandt de forskellige blomstertyper. Dahliaerne blev af kyndige personer bedømt efter et point-system. De dårligste sorter blev ikke plantet året efter, men i stedet erstattet af andre nyheder, der så igen skulle konkurrere med det eksisterende sortiment - på den måde fik selskabet en samling af meget høj kvalitet.

Det var noget af et tilløbsstykke, når dahliaerne blomstrede og mange besøgte det dejlige område ved Bagsværd Sø. Dahliaerne var udplantet tæt ved Aldershvile slotsruin. Empire "slottet" blev opført af den franske arkitekt Guione i 1783-84. "Grevinden af Bagsværd" - Angelica Sponneck - boede på "slottet" i starten af 19 tallet som den tolvte ejer. Det var storhedstiden - efter en brand er der nu kun ruinen tilbage.

Bestyrelsen for Dansk Dahlia Selskab har gennem tiderne sat sit præg på foreningens virke. I starten var medlemstallet ret beskedent, men antallet af medlemmer øgedes efterhånden. Meddelelser om aktiviteter blev fremsendt til medlemmerne i brevform, indkaldelse til generalforsamling o.s.v.

Først i 60'erne blev "Dahlia bladet" en realitet. I det kunne man læse om de forskellige aktiviteter selskabet efterhånden afholdt - f.eks.: udstillinger, havevandringer og udflugter til blandt andet Det Kongelige Haveselskabs have, hvor der var udplantet mange forskellige dahlia-sorter.

Medstifter af Dansk Dahlia Selskab Thorvald Petersen var, sammen med overgartner H.P. Samuelsen, gennem årerne med til at skabe mange fine dahlia-udstillinger. Der var mange stabile udstillere bland medlemmerne - en enkelt skal nævnes: Eva Bindslev, der var medlem af foreningen fra dennes start. Eva Bindslev deltog i samtlige udstillinger - også i Sverige - lige til sin død, højt op i alderen.

Efter 1966 begyndte vanskelighederne for selskabet - medlemstallet dalede, udstillingerne trak ikke det store publikum mere, og danske dahlia dyrkere blev nærmest "kvalt" af de nu dominerende hollandske gartnere. I 1971 måtte man bryde traditionerne med udstillinger i det Kongelige Danske Haveselskab. Den årlige udstilling blev fra 1971 henlagt til "Rødovre Centrum". "Rødovre Centrum" blev opført på gammel gartnerjord tilhørende gartner A. Knudsen, som var medlem af Dahlia-selskabet og han indbød til afholdelse af udstillingen i "Rødovre Centrum". Det blev en fast tradition i næsten 35 år. I begyndelsen var det gartnere og frø-firmaer, der var de ledende i selskabets udstillinger. Men efterhånden kom der flere og flere amatører til og de udgjorde efterhånden 75 % af udstillerne. Det blev således de private haveejere, der nærmest tegnede hele udstillingen.

Et par amatører tiltrak selv nye dahlia-sorter ved frø-formering. Kørerlærer P. Nørreris skal nævnes - han tiltrak bl.a. dahlia-sorterne: "Frederiksberg" og "Grevinden af Bagsværd".

Dahlia-bladet havde en kort levetid, medlemsorienteringen blev igen i brevform i 70'erne og starten af 80'erne. Først i 1988 udkom medlemsbladet nogenlunde regelmæssigt - nemlig fire gange om året. Opgangs- og nedgangstider har gennem årene afspejlet medlemstallet. Antallet af medlemmer var f.eks. i 1982 151.

Rødovre har gennem de seneste mange år været samlingssted for dahlia-selskabet. Møder m.m. afholdes på "Rødovregård", som er den sidste store gård, der er tilbage af den gamle landsby. Gården har tilhørt den samme slægt i næsten 200 år og blev drevet indtil 1961. Det var medlem af selskabet Esther Jørgensen og hendes mand Knud, der sørgede for at få knyttet selskabet solidt til Rødovregårds hyggelige lokaler. Tidligere afholdtes møder m.m. i lokaler på "Solbjerg Have" Frederiksberg.

Det positive regnskab i dahlia-selskabet er vokset stødt gennem årerne. I 1968 var beholdningen: ca. kr. 4..000,-, i 1980 omkring kr. 40.000,- og i 1999 var beholdningen: ca. kr. 148.000,- - en pæn stigning – selv når der tages højde for inflationen!

Medlemsbladet "Dahlia Nyt" har gennem tiden skiftet udseende fra først ganske få sider i sort/hvid til den nuværende udgave – i farver fra 1997. Kontingentet har også ændret sig gennem årerne. F.eks. kan nævnes: i 1983 var kontingentet kr. 30,00 årligt og kr. 15,00 for medlemmer vest for Storebælt.

9. december 2010.

Øjvind Gregersdal

Læs mere …Historie

Bestyrelsen

Bestyrelsen

  • Formand

    Pernille Højsgaard
    Bakkevænget 10
    2820 Gentofte
    tlf.: 20 97 71 76
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Næstformand

    Randi Voss
    Holmstrupvej 2
    4450 Jyderup
    tlf.:61 28 80 14
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Kasserer

    Jes Thoudal Clausen
    Vestervangen 71
    4300 Holbæk
    tlf.: 31 49 08 55
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Redaktør

    Anna Kjælgaard-Larsen
    Åshøjvej 4
    4130 Viby
    tlf.: 26 84 23 16
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Sekretær

    Lone Eskildsen Panton
    Smedekærvej 5
    2770 Kastrup
    tlf.: 40 85 15 95
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Bestyrelsesmedlem

    Jan Nielsen
    Nymarksvej 7
    4780 Stege
    tlf.: 27 28 98 99
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Bestyrelsesmedlem

    Dorrit Hansen
    Krænkerupvej 12
    4200 Slagelse
    tlf.: 24 22 39 80
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Suppleant

    Grete Planck Poulsen
    Lerager 9
    2605 Brønby
    tlf.: 30 63 87 88
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Webmaster

    Lars Panton
    Ikke bestyrelsesmedlem
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Læs mere …Bestyrelsen