Månedens tema januar
GODT NYTÅR til alle.
Januar er den mest stille måned i året, men man bør stadig have sine knolde i tankerne og kigge til dem, det vil være anstrengelsen værd.
Det kan godt betale sig, da man kan sommetider kan komme problemerne i forkøbet. Skulle der være lidt mug at spore på nogle af knoldene, så fjern dem straks fra de kasser de ligger i, og læg dem i en anden kasse. Det er en god ide med en skarp kniv, at skære alt det rådne og sorte væk, inden de lægges tilbage igen. Hvis de bare bliver liggende, uden at der gøres noget, risikere man at råddenskaben spreder sig til resten af kassen.
Hvis der er en grålig mug på stappene, så er det en god ide at sprøjte med en mild Atamon opløsning. Hvis knolden er tørret for meget ind, så kan man duche meget fint med lidt vand hen over knoldene, og har man et separat opbevaringsrum, hvor det er muligt at smide et par spande vand på gulvet, kan det også være en løsning til at hæve luftfugtigheden. Opbevarer du knoldene i savsmuld/spåner, så sprøjt lidt vand på, det har samme effekt.
Og så er det også tiden hvor man kan glædes over alle de foto, der blev taget i haven sidste år. Nu tages de frem inden dette års bede planlægges.
Hvilke kombinationer var gode?
Hvilke blomster passede ikke så godt sammen?
Var der en lav, der var kommet bagerst, som jeg skal huske at få forrest i år?
Alle disse spørgsmål er det være at tænke lidt over.
I år har vi stadig mulighed for at se de bare pletter i haven - det vil være godt med lidt sne og frost, især hvis jorden er meget leret, for så er der bedre mulighed for at frosten sprænger lerklumperne.