Igennem de sidste 10 år, har vi hvert efterår, til vores søns fødselsdag, fået en kæmpe stor buket georginer fra et familiemedlems have. Vi har hvert år beundret disse flotte blomster og talt om, at vi også burde have sådanne smukke blomster i vores have. Men indtil vi hørte Søren Ryge på TV, blev det kun ved tanken. Det var nemlig Søren Ryges begejstrende snak om blomsten og Dansk Dahlia Selskab, som fik os til, straks efter TV-udseendelsen, at starte computeren og ”google” ’Dansk Dahlia Selskab’ og dermed få os meldt ind i selskabet. 

Da vi havde meldt os ind, modtog vi blade og en CD-rom med fotos af en masse forskellige, flotte og farverige dahliaer. Nu kunne vi, en mørk novemberdag, siddende i sofaen, udvælge de planter vi gerne ville købe stiklinger af. Efter flere gennemsyn blev vi enige om 20 stk.
	Hapet Belladonna

I juni kom dagen hvor vi kunne hente vores stiklinger, og af sted til Rødovre vi kørte. Vel ankommet og set tingene an, fik vi at vide, at vores stiklinger desværre var forsvundet, men at vi kunne, hvis vi ville, købe nogle af de andre stiklinger der var til salg. Det gjorde vi, og vi fik næsten alle typer, vi havde ønsket. Så vi kørte glade hjemad med 20 stk. dahlia-stiklinger og 15 meter grønt opbindingsnet.
Senere den aften fik vi et telefonopkald, at vores bestilling alligevel ikke var forsvundet, men fundet på ladet af en trailer, og om vi havde lyst til også at købe disse. Det havde vi, så de blev hentet næste dag. Så nu havde vi hele 40 stk. stiklinger til haven. Heldigvis er haven på 2½ tønde land, så plads er der nok af. 

	Stiklingerne er plantet om i 12 cm plastpotter og tilføjet et nummerskilt.
Stiklingerne er plantet om i 12 cm plastpotter og tilføjet et nummerskilt

Vi gjorde et stykke jord klar og fremstillede små mærkater ud af egetræ, forsynet med blomster-numrene brændt ind i. Nummeringen var vigtig, synes vi, hvis der nu var en type, som var helt vidunderlig, så ville vi vide helt præcist hvilken det var. Nu var alt klar til at stiklingerne kunne komme i jorden.

Hen over sommeren har vi jævnligt fotograferet vores bed med dahliaer og set dem gro fra bitte små stiklinger til flotte store og farverige blomster. Bill Holmberg nr. 64, var den første plante der blomstrede. Dewi nr. 192, Crystal Beauty nr. 161, Us Jelle nr. 313, Hapet Belladonna nr. 327 og Marissa nr. 158 er blandt favoritterne. Jytte Nielsen nr. 290 var en af de sidste som fik blomst, det gav mange sjove kommentarer og ekstra opmærksomhed, som fx ”er Jytte Nielsen kommet?”, ”har du set Jytte Nielsen?” eller ”mon Jytte Nielsen kommer i dag?”, og selvom Jytte Nielsen var sidst, er hun helt bestemt værd at vente på, med sin smukke rødorange farve og mørke løv. 

Vi glæder os allerede til næste års dahlia-dyrkning og er allerede begyndt at tænke på hvilke typer og farver vi vil supplere samlingen med til næste år og måske skabe vores egen dahlia, som vi kunne læse om i Dahlia nyt august 2013. 

Jytte Nielsen

Et par af familiens yndlingsblomster

Marissa	Us Jelle

Af familien Gregersen, Viby Sjælland. 

2012

Medlemmernes egne haver - København NV

En dejlig dag i august gik turen til København, hvor jeg havde været ublu nok til, at invitere mig selv på et besøg hos Birgitte Weigand til en snak om haveliv og dahliaer. Birgittes hus og have ligger i Københavns Nordvest kvarter tæt ved Utterslev Mose. Kvarteret oser af hygge og de mange små grunde, har delvist åbne skel til hinanden, hvilket giver indtryk af harmoni og fornemmelsen af plads omkring sig.

Birgitte Weigand

Huset blev købt i 1981. Dengang bare et hus i en have med græsplæne - og en enkelt pæon. Gennem årene har haven forvandlet sig radikalt, og Birgitte har udført hele arbejdet selv. Græsset er skrumpet ind til en lille cirkelformet græsplæne på den ene side af huset, samt nogle få græsstier mellem bedene på resten af grunden, som er på 530 m2. Det er utroligt, hvad der er blevet plads til og hvor godt og smukt grunden er udnyttet. Der er æbletræer og blommetræer, ribs, brombær og solbær. Der er en lille ’forsøgshave’, lidt køkkenurter og masser af stauder, samt tre højbede med ca. 40 dahliaer i hver.

En lille potteopstilling

Dahliaerne kom til 2002 og for 3-4 år siden meldte Birgitte sig ind i DDS. Hun synes det er hyggeligt at møde mennesker med samme interesse gennem div. arrangementer i foreningen og er glad for at modtage bladet fire gange om året,  - og for at få muligheden til at bestille stiklinger hvert efterår. Den sværeste disciplin er at skulle begrænse sig når den nye bestillings-CD bliver vist, for dahliaerne skal forblive i de tre højbede, så der er ikke mulighed for ekspansion, - men man kan jo altid prøve nye sorter! 

Som altid, når man besøger dahliahaver, er det sjovt at se hvor forskellig smagen for blomsterformer er. For undertegnede, som ind imellem føler sig som ’outsider’ blandt ’rigtige’ dahlianørder, var det en stor glæde at se Birgittes udvalg:

Ingen storblomstrede eller flerfarvede, ingen ’frynser’ og næsten ingen ball. Til gengæld var der halskraver, enkelt-blomstrende, pomponer, åkander og små semi- og kaktus, som alle ligger i min egen gruppe af favoritter. 

Birgittes dahliahave

Blandt hendes yndlinge er Karma Fusciana og Patty, men som for os alle: det er svært at vælge et par stykker, når de nu alle er så dejlige.

Karma Fuchsiana

Patty                                                      

Vi sad et par timer i haven med udsigt til dahliaerne og nød en snak, kaffe, småkager, sol, blomster og fællesskabet ved at være haveejer.

Tak til Birgitte for en god oplevelse.

Margaret Foverskov 

2014

Tanker fra en dahliahave i Humlebæk

Den lave november sol skinner lige ind ad det store sydvindue i mit udhus hvor dahliaknoldene står til tørring i ’Flamingo’kasser, inden den egentlige vinteranbringelse i spaghnum. Temperaturen udenfor er ikke meget over et par varmegrader og tankerne går fluks tilbage til den gang i slutning af maj da de små stiklinger fra Geerlings blev hentet i Rødovre. Endelig, efter måneders spændt venten kunne man begynde at nusse om de små grønne skrøbeligheder, hver med deres lille hvide nummerskilt. De to Hollandske snegle som var fulgt med til Humlebæk fik et tilbud de ikke kunne sige nej til. 

Blue Bayou

Efter ompotningen til de anbefalet 13 cm potter (man følger jo forskrifterne) blev stiklingerne sat til hærdning, om dagen udenfor drivhuset i læ for blæsten og den stærke sol, og indenfor om natten. Af praktiske årsager anbragte jeg dem i ’Flamingo’kasserne i nummerorden, dels for at kunne kontrollerer at alle de bestilte planter var med, og også fordi de skulle bæres ud og ind et par gange om dagen i mindst tre uger. Den daglige vanding gav hurtigt resultat og da de endelig kom i jorden sidste i juni var planterne nu vokset dobbelt så store.

Skilte med navn og nummer

Velanbragt i den nordsjællandske muld med strittende og meget nøgne bambus støttepinde, synede de altså ikke af meget, men udviklingen kunne trods alt kun gå fremad. Jeg havde dog ikke taget sommerens flere uger lange tørkeperiode med i beregningen, og dilemmaet viste sig hurtigt at være hvorvidt der  skulle vandes eller ej. Tilskyndet af kommunens efterhånden barske vandingsafgifter, måtte Darwins overlevelses teori står sin prøve, og naturen fik lov til at gå sin gang. Så mens vi mennesker gispede, græsplænen skiftede farve og havens jord blev mere og mere udtørret, stod de spæde dahlia-unger i stampe i hele den tørre periode. Den livgivende regn, da den endelig kom, forvandlede snart de seje og tørstige vækster til de velkendte pragtplanter, med imponerende bladvækst og stilke så tykke som (tynde) pigeben...... og der var mange, mange knopper. Dræbersneglen var nu desværre også fremme på arenaen og den daglig aftenjagt indkasserede anselige mængder af disse hæmningsløse dahliaædere, dog med visse dahliasorter klart mere udsatte end andre.

Snart strålede havens dahlia-palet, og begejstringen ved fremkomsten af hver eneste nyudsprungen blomst var næsten ikke til at bære, især fordi de fleste af vore fem og tres dahliaer, ikke var nogen vi kendte i forvejen. Vi har haft dahliaer nu i ret mange år og trods den nervepirrende tørke i starten, var sommeren 2013 i særklasse den bedste vi har oplevet. Snart blev hver en blomst fotograferet forfra og bagfra og på alle tidspunkter om dagen, ligesom familie og venner blev forsynet med store buketter af disse vidunderlige skabninger.

Avoca Amanda

Så kom årets første nattefrost......og så var seancen forbi! Ironisk nok talt jeg med en Falck chauffør nogle dage senere som nævnt at hans egen have i Fredensborg, syv kilometer herfra, var så godt beskyttet mod frosten at ikke en eneste af hans mange dahliaer var gået tabt. Uretfærdigt! Nåh, men det var jo det med vinter-opbevaringen! Jeg tror jeg prøver, medens farverne endnu står klart i erindringen at anbringe knoldene i de nye farvekombinationer der skal afprøves, mens jeg nøjes med at drømme mig frem til næste sommers højdepunkter.

John Woods 

2014

Den 13. sep. drog 28 glade dahlia-/haveentusiaster af sted mod Hamburg, på en tur arrangeret af Pernille Højsmark for DDS.

Vi startede ved 07-tiden fredag morgen og på turen gennem den sydlige del af vort dejlige land, fik vi ’pø om pø’ opsamlet alle turdeltagere.
Sidste opsamlingsstop var Kolding og derefter gik det rask af sted mod det Tyske rige. Det raske tempo fortog sig en anelse efter krydsningen af den dansk-tyske grænse, men efter en, ikke planlagt, sight-seeingtur gennem Flensborgs små, krogede gader, et indkøbs-/tisse-/spisestop hos Otto Duborh i Harrislee og en større udfordring med at krydse Kielerkanalen, nåede vi faktisk frem til dahliahaven i Hamburg, tidsnok, (om end tvivlen havde været til stede) til at se alle de herlige blomster, inden solen gik ned.

Efter indlogering på et centralt hotel i ’downtown Hamburg’ spadserede vi i samlet flok til en Brasiliansk restaurant for, at indtage en eksotisk middag. Negative sjæle vil måske påstå, at det var natmad vi stilede imod, men uanset betegnelsen, fik vi dejligt mad i godt selskab.

Nogle fulgte muligvis op med en drink i hotellets udmærkede bar, men i så fald, var undertegnede ikke øjenvinde til denne del af festen, idet rehabiliteringstiden er blevet længere med årene og det derfor var nødvendigt at ’tørne ind’ for at klare næste dags strabadser.

Lørdag morgen, efter indtagelse af et større morgenmåltid, kørte vi til igs 2013, som var den store ’gulerod’ for rejsen, - og hvilken gulerod!

Igs2013 = international gartenschau hamburg.
En stor midlertidig haveudstilling, der bød på alt hvad en haveelsker kan ønske sig.

Vi blev ’sluppet fri’ straks efter forcering af billetkontrollørerne, og det var helt tydeligt, en stor indendørs dahliaudstilling, arrangeret af div. dahliagartnere, der først tiltrak sig massernes opmærksomhed. Her blev der virkelig studeret og fotograferet i timevis. 

Derefter havde alle sikkert. travlt med, så længe bentøjet endnu fungerede, at få set så meget af den øvrige udstilling som overhovedet mulig.
Der var afgange tilbage til hotellet kl. 15,- og 17,- og langt de fleste valgte den tidlige afgang, da et lille horisontalt hvil på dette tidspunkt virkede uhyre tiltrækkende.
Pga. divergerende syn på egnede holde- og parkeringspladser, mellem vores buschauffør og det tyske politi, blev første afgang en anelse forsinket og et par ekstra sightseeings indlagt, - men tilbage kom vi!

Da den brasilianske middag, aften i forvejen, havde været en stor succes, forblev vi i den sydlandske stemning og opsøgte denne gang en Italiensk restaurant, - igen i samlet flok, idet vi var blevet lige så glade for hinanden, som for den sydlandske mad.
Igen en skøn aften med god mad og godt selskab, - og i denne omgang rakte ’den gamle redaktørs’ kræfter til at overvåge, at alt gik rigtigt for sig i hotellets bar.

Næste morgen, efter endnu engang, at have taget pynten af hotellets morgenbord, kørte vi igen mod nord med et enkelt stop på ruteplanen, nemlig Schürensölen.

Her havde vi fået lov at besøge familien Griepetrogs have med 400 dahliaer. Ejerne, et ældre tysk par, bød os meget gæstfrit velkommen og gav os frit lejde i haven.
De havde rejst telt med borde og bænke, indkaldt ekstra familiemedlemmer til at servicere og ’proppe’ os med kaffe og kage. Det var en stor og inspirerende oplevelse, at besøge deres smukke have og mærke deres oprigtige gæstfrihed.

Efter besøget i den tyske have, startede den egentlige hjemtur, med de indlagte udfordringer om endnu engang, at finde Kielerkanalens forceringspunkt samt Otto Duborh, og efter utilsigtede omkørsler, til- og frakørsler, samt blinkende røde lamper, der påbød chauffør hvil, lykkedes det at nå helt til endestation Gentofte, med bare nogle få timers forsinkelse.

Højdepunkterne for turen er nok individuel, men undertegnede var vildt imponeret over igs 2013’s dahliahave. Et stort område hvor dahliaerne var plantet i godt selskab med sommerblomster, stauder og græsser.

Ja, jeg kunne næsten ikke få armene ned igen. Jeg har i årevis drømt om selskab til dahliaerne, men været rådvild over, hvad der skulle ’inviteres’ ind i dahliabedene. Det ved jeg nu.

Jeg vil ikke kommentere dette yderligere her, men vil vende tilbage til det senere, for der kan slet ikke siges/skrives nok om ’Dahliaer i godt selskab’.

I mellemtiden ville det være forfriskende, om andre turdeltager ville give deres besyv med om dette og hint vedrørende turen.
Vi vil meget gerne vide, om der er stemning for fremtidige turprojekter.
Hvad var godt og hvad var skidt? Er ’busrace’ den rette løsning, eller skal vi over i tog, fly….eller privatbiler?
Er weekendture løsningen, eller skal der flere dage til. Hvor er den økonomiske smertegrænse?

Find selv på flere spørgsmål og send jeres svar til Dahlia-Nyt. 

Til slut vil jeg på alles vegne sige tak til Pernille for en herlig tur. Og tak til os selv for at være gode rejsekammerater.

Tekst og foto: M. Foverskov

Artikel fra Dahlia-Nyt 2013

Gartneriet Voldager i Køge

Tirsdag d. 27. august havde DDS sat interesserede med-lemmer stævne på Gård-rækken 35 i Køge, hvor Bruno Grooss’ familiegartneri er lokaliseret.


Bruno Grooss og DDS-formand Jørgen Møller tog imod på pladsen foran gartneriet. Foruden tre bestyrelsesmedlemmer var 21 personer mødt op på denne kølige, men tørre og solrige sommeraften.

Inden vi startede vandringen hen over de 8,5 tnd. dahliamark, fik vi et kig ind i lastvognen, der var fyldt til randen med dagens afpluk af dahliaer (- og krysantemum) pakket og klar til turen til Grønttorvet i Valby kl. 02:30 næste morgen. Ialt 1.600 blomsterbundter med 8-10 stilke i hver. Det var, vel at mærke, afpluk til en onsdags-levering, hvor leveringen, iflg. Bruno, ikke er så stor som ugens øvrige dage.

Medens vi vandrede rundt på den store mark med blomster, fortalte Bruno lidt om arbejdet på gartneriet og de produkter han producere Ud over de mange dahliaer på marken, havde han også et pænt udvalg af dahliaer i potter.
Dahliaerne er hans hjertebarn, men han har også en hel del andre vækster bl.a. stedmoderblomster, mange forskellige løgplanter, – og drueagurker i ampler!
De dahliaer han dyrker er selvklart robuste, langstilkede sorter der egner sig til snit og transport, hvilket betyder, at det hovedsageligt drejer sig om ball og dekorativ, dog med et lille strejf af åkander.

Markvandringen endte med en lille tur gennem nogle af Brunos mange drivhuse og som afslutning på   arrangementet, servered Bruno en kop varm kaffe, hvortil man kunne nyde et stykke af to flotte lagkager, som vores DDS-formand havde fået fremstillet til lejligheden.
Under kaffe & kage seancen fortalte Bruno begejstret om familiegartneriet og sine mange ideer, som han blev ved med at udklække til trods for, at hans halvfjerdsårsfødselsdag lå et pænt stykke tilbage i tiden. Der var også mulighed for at stille spørgsmål, som Bruno beredvilligt besvarede.

Som mørket faldt på, kage og kaffe fortæret og spørgsmålene besvaret, havde vi pli nok til at trække os tilbage og give Bruno chansen for en ’powernap’, inden han skulle af sted med vogn og blomster kl.02:30 onsdag morgen (- nat?).

Tekst og billeder: M.Foverskov

Artikel fra Dahlia-Nyt 2013

Den fantastiske Dahlia-tur, som jeg nu vil berette om, startede for mit vedkommende allerede i marts måned. Her deltog jeg som forholdsvis nyt medlem af Dansk Dahlia Selskab (medlem siden sep. 2014) i foreningens generalforsamling.

Under punktet Eventuelt fortalte tidligere bestyrelses-medlem Lars Skov, at han planlagde en 4-dages tur i september måned (10.-13. sep.) til Holland med besøg hos Dahliaforædlere og diverse Dahliahaver.

Med det samme besluttede jeg, at den tur skulle jeg da bare med på! Næste udfordring var dog, at Lars oplyste, at han inden længe ville lægge yder-ligere turinformation op på DDS’s Facebook side. Ak-og-ve, jeg som altid havde været en arg modstander af Face-book, måtte overgive mig - ellers kunne jeg jo ikke få adgang til informationen. (Turbeskrivelsen var heldigvis også med i Dahlia-Nyt fra Maj)!

Jeg oprettede en yderst ”minimal” profil på Facebook (uden foto og private oplysninger mv). Med denne profil kan jeg læse, dele og/eller kommentere de mange gode informationer på ”Dansk Dahlia Selskab” Facebook side. Jeg kan anbefale alle DDS medlemmer, at blive medlem af denne Facebook gruppe. Her er en utrolig god deling af medlemsinformation så som erfaringsudveksling, stiklingesalg, knoldebytning, åben-have arrangementer, flotte og inspirerende billeder af diverse Dahliasorter og meget, meget mere. Med andre ord – alt det, som mangler på DDS’s hjemmeside – ja, det kan findes på Facebook!

Så oprandt endelig torsdagen, hvor vi skulle afsted. På turen deltog vi i alt 27 glade Dahlia havemennesker. Bussen startede opsamling i Høje Taastrup kl 05.00 med yderligere opstigning i Solrød, Slagelse, Ejby på Fyn og Kolding.

Den medbragte frokost blev indtaget i dejligt vejr i Hamborg-Altona Dahliahave. Her så vi ca. 14.000 Dahliaer fordelt på 800 sorter, så der var noget for enhver smag.

Så gik turen videre til Hotel De Kaasberg i byen Ede. Vi ankom ved 19-tiden, værelsestildeling samt efterfølgende middag og hygge.

Fredagens første besøg var hos blomsterkooperativet CNB, som ligger ved byen Lisse, sydvest for Amsterdam og 1½ times kørsel fra hotellet. Her blev vi modtaget af Richard Walkier, som fortalte, at der i showmarken var plantet 480 forskellige sorter fra 25 avlere. I 2014 blev der i Holland produceret Dahliaer på 400 ha, hvilket resulterede i en over-produktion på 4 mill. knolde. Arealet er derfor reduceret til 365 ha i år for at opnå bedre afsætningspriser.

På nabomarkerne så vi produktion af knolde. Toppen på stiklingeplanterne bliver regelmæssigt grønthøstet til en højde på 15-20 cm for at få planterne til at koncentrere al deres energi på knoldeproduktion. Tilsvarende kan man gøre i sensommeren herhjemme, mindst 3 uger før knoldeoptagning, hvis man har nogle svage planter.

Billede: Sincerity Brdr. Verwer

Næste stop var hos Brdr. Verwer (som bl.a. er kendt for deres Gallery, Melody og Karma serier), som fortalte om deres nuværende produktion med at opformere enkeltblomstrende mørkløvede Dahliaer, den såkaldte Happy Days serie. Serien med ca. 8 farver skal sælges som blomstrende stiklingepotteplanter til foråret. Vi blev også introduceret for endnu en rosa dekorativ ”smuksak” ved navn Sincerity. ”Problemet” ved den var, at blomsterhovedstørrelsen og højden ikke passede hverken til Gallery eller Melody serien. Derfor var det indtil videre bare en ”in-house” model, lidt ærgerligt syntes flere af os.

Brødrene Kess og Aud Verwer fortalte endvidere om det omfattende og enormt dyre arbejde, det er at få en sort fremavlet med de karakteristika man ønsker og til sidst offentlig notering af rettighederne til sorten. I arbejdet indgår bl.a. DNA tester på store labora-torier for den enkelte sort.

Efter frokostpausen kørte vi videre til Geerlings Dahlia, hvor Jan Geerlings og svigerinden José Maria (en smuk rød Dahlia er opkaldt efter hende) bød os hjertelig velkommen.

Igen så vi en masse dejlige Dahliaer. Jan ville meget gerne modtage ønsker og forslag til de stiklinger, som skal produceres til DDS næste forår. Formand Jørgen Møller og Pernille Højsgaard ville senere i september komme til gartneriet for at aftale stiklingeemnerne.

Inden afgang fra gartneriet bød Jan og José Maria på efter-middagskaffe med fint kage-bord, som vi nød ude i det dejlige solskinsvejr.

De ord, som lød igen og igen hele dagen lang på den første besøgsdag i Holland, var "den .. og den der ... og den der og den der må og skal jeg/vi bare have fat i". Begejstringen vil ingen ende tage. Samtidig havde vi en dejlig, lun og vindstille dag med total blå himmel.

Lørdagen startede lidt impulsivt med besøg på planteskolen Coppelmans for at købe hollandske blomsterløg, fordi vi var kommet for tidligt frem til Veldhoven v/Eindhoven. Her skulle vi besøge blomsterforeningen Flora, som afholdt årets Åbent Hus arrangement med show og kåring af årets Dahliaer og dekorationer. De meget flotte og ekstremt store blomster var produceret af medlemmerne fra de tre deltagende foreninger.

Vi nød besøget i showhaven, som hvert af de 25 Flora-medlemmer passer med stor ildhu. Vi så de meget flotte og udknoppede planter samt særdeles velgødede planter med ekstremt tykke og stive blom-sterstilke til følge. Vi blev enige om, at det synes som om, at man ikke kan overgøde Dahliaer, bare gødningen har den rigtige sammensætning. Hver gang vi spurgte til hvilken gødning, der blev anvendt, var svaret det samme (uanset besøgssted) ”Vi anvender bare lidt komøg og så har vi udliciteret resten af gødningen til et eksternt firma”. Så den del blev vi desværre ikke meget klogere på.

Vi blev også fortalt, at man kunne købe sig til et årligt støttemedlemsskab af blomsterforeningen Flora for bare 5 Euro. Som støttemedlem kan man så hver lørdag formiddag komme til foreningen for at få en buket. Det benytter mellem 100-200 personer sig af hver lørdag, så Flora-medlemmerne har meget travlt med at skære de mange lørdagsbuketter.

Efter frokost var det så blevet tid for besøget hos Zeeland Dahlia i Heinkenszand, hvor ægteparret Frans og Ineke Sturm sammen med datteren Miranda modtog os meget hjerteligt og med stor forventningsglæde. Der var ingen tvivl om, at Frans og hans familie havde glædet sig meget til vores besøg, og at vores besøg var en meget stor ære for dem.

Den lokale TV station var på plads og filmede vores besøg fra enden til anden ligesom Frans havde skrevet en velkomsttale, som var blevet oversat til dansk. Vi blev også budt velkommen af byens borgmester (som også overrakte en boggave til hver af os). Borgmesteren fremhævede Frans' utrættelige og ihærdige indsats med at producere nye Dahlia sorter, hvilket var til stor ære for byen.

Billede: Sturm Zeeland Dahlia i Heinkenszand

I Frans' officielle forsøgs- og besøgshave, som havde byen bedste beliggenhed rent sandjordsmæssigt, var der mange spændende nye Dahliaer. Vi nød de mange helt perfekte og fantastiske blomster. Først efter mindst et par års intensiv overvågning af planternes egenskaber, overvejer Frans en eventuel frigivelse af en sort til markedet.  Vi så blandt andet en orangefarvet ball/-dekorativ type - Sturm, som var rød på ydersiden af blomster- bladene. Meget smuk.

Billede: Carla Vollemamm Zeeland Dahlia i Heinkenszand

En anden meget smuk Dahlia, ligeledes dekorativ, var sorten Carla Vollemann. Kan bedst beskrives som en kombination af ”Crazy Love”, ”Silver Years” og ”Oriental Dream”. Frans’ datter Miranda fortalte, at hendes far havde været meget alvorligt syg og at hans massør Carla Vollemann havde fået ham på benene igen efter flere års behandling. Imidlertid blev Carla Vollemann dræbt sidste år i en ulykke, og Frans Sturm havde fået afdøde families godkendelse til at dedikere netop denne smukke Dahlia til hende.

I dagens anledning blev vi helt ekstraordinært inviteret på besøg i Frans' frøplantehave. (86 år gammel dames have). Vi blev meget overvældet af de utroligt mange flotte sorter, som er på vej.

Efter et par timers intensivt besøg i godt vejr var det tid til at tage afsked for at køre tilbage til hotellet. På køreturen hjem havde vi turens første regnvejr.

Hvis ikke alle 27 deltagere var blevet ramt af "Dahlia-bacillen" inden afgangen til Holland, ja så kan jeg nu oplyse, at alle efter et par dages besøg i Holland  - uden undtagelse - nu er blevet meget hårdt angrebet!
Med andre ord kan alle være med i denne glade og humoristiske flok, hvor fællesnævneren er den ubetingede glæde ved Dahlia.

På næste tur håber vi dog at se mange flere fynboer og jyder i vores gode flok, da kun 5 deltagere fra denne del af Danmark har været med.

En masse dejlige aftaler om havebesøg hos hinanden og/eller knoldebytning er blevet indgået. Jeg har indtryk af, at flokken her er ejere af mindst 1.000 forskellige typer af Dahlia. En masse billeder blev fremvist på køreturene.

En stor tak skal lyde til turleder Lars Skov for at arrangere denne fantastiske tur.
Vi ved, at Lars har knyttet nye Dahliakontakter på turen (bl.a. til producenten af Jowey-serien) - så hvem ved hvor næste tur går hen? Uanset om den går til Holland, Tyskland, Østrig, England eller måske til Letland, ja så er vi klar til at tage af sted igen.

Sluttelig skal det også lyde en tak til vores rutinerede chauffør Jesper fra Herfølge Turistfart, som kørte os de 2.400 km på en meget behagelig måde.

Vi blev kørt rundt i en dejlig komfortabel 52 personers bus med masser af benplads og sæder, der kunne reguleres i flere retninger. Det har været en stor fornøjelse at køre med Jesper – og med os for ham.

Mange hilsner
Annie Thomsen, Vipperød

Billede: alle turdeltagere