Formering af dahlia ved at tage stiklinger, kan være et svært emne at beskrive, men vi vil hermed forsøge at forklare fremgangsmåden.

Ultimo februar begynder forberedelserne. Der skal bruges flamingokasser (der dækkes af en plasticpose) og spagnum, gerne den berigede type med gødning og mikronæringsstoffer. Desuden er det en fordel at have et lager af mærkepinde parat, disse kan evt. laves af en persiennelamel, som deles på langs og skæres i stykker på ca. 8 cm. Skriv navn og evt. nr. på mærkepinden med en vandfast sprittusch (Penol 777).

Kasserne fyldes en tredjedel op med letfugtet spagnum. Mellem d. 1. og 15. marts lægges knoldene i kasserne, brug kun sunde knolde uden synlig sygdom. Det yderste af knoldene dækkes af spagnum. Det er vigtigt at området omkring stappen (stilken fra sidste år) ikke dækkes, da det er herfra de nye skud vokser frem. Vær varsom med at vande for meget, da knoldene ellers kan rådne.

Kasserne skal stilles lyst og lunt. De kan evt. stilles på en vindueskarm, der er over en radiator, men pas på, der må ikke være for meget varme på. Er lysforholdene utilstrækkelige f.eks. i en mørk kælder, kan man med fordel hænge et Grolux-rør op ca. 45 - 60 cm over kasserne. Temperaturen hos knoldene skal være ca. 18 grader. Efter 2 til 3 uger kan man begynde at skære de første stiklinger. De nye skud skal have nået en længde af ca. 8 - 10 cm., eller 2 -3 bladsæt før de er store nok til at skæres.

Der er forskellige måder at tage en stikling på. Nogen skærer stiklingen af med en hæl, dvs. der følger en lille bitte smule af knolden med. Andre skærer stiklingen lige under et bladpar, fjerne det nederste sæt blade og skærer et rent, fladt snit på stilken, så der ligesom viser sig to små prikker. Brug et gammeldags barberblad, for at få et rent snit. Husk at rengøre det jævnligt for at forebygge smitte mellem stiklinger og knolde.

Stiklingen sættes i en 6 cm Jiffypot eller en lille plast-potte. Plantes i Jiffypotter er det vigtigt for stiklingerne, at potterne har suget så meget vand, at de er helt gennemfugtede. Der kan plantes i en så- og priklejord eller en spagnum, der er blandet med lidt NPK-gødning. Inden stiklingen pottes, kan man evt. dyppe den i en roddanner. Husk at mærke stiklingen med en mærkepind.Stiklingerne skal nu stå under plastik, der slutter så tæt, at luftfugtigheden omkring stiklingerne er høj (det dugger på plastikken) og temperaturen skal hæves til min. 20 grader, gerne som undervarme. Det er vigtigt med daglige udluftninger til stiklingerne under plastikken, for at der ikke skal komme svampe-sygdomme eller ”sortfod”. Der vandes jævnligt, så Jiffypotterne ikke tørrer ud. Lys er ligeledes en nødvendighed. Vindueskarmen kan godt bruges, og anvendes der Grolux-rør skal stiklingerne have 12 – 14 timers lys dagligt. Reguler evt. lyslængden med en timer.

Når stiklingerne har slået rødder efter ca. en måned, vokser rødderne ud gennem Jiffypotten. Herefter tages de ud af plastikteltet og efter nogle få dages akklimatise-ring, kan de med fordel sættes id i drivhuset. Har man ikke et stort drivhus, kan man sagtens stille dem i et af de små plastikdrivhuse, der kan købes i byggemarkeder. Stil det op ad huset, hvor der er lunt. Er der risiko for frost, må stiklingerne tages indendørs til faren er drevet over.

Fordelen ved at sætte stiklingerne koldt, efter at de har slået rødder, er at forebygge lange ranglede planter. Stiklingerne vokser ikke så meget i længden, når temperaturen er lav, men rodnettet udvikler sig. Er stiklingen ”klar” allerede i slutningen af april, er det vanskeligt at styre væksten inden døre til udplantningstidspunktet omkring d. 1. juni. Stiklingerne må ikke plantes ud før der ikke længere er risiko for frost.

Ønsker du at gøde stiklingerne kan du strø nogle få kugler ud i potterne i begyndelsen af maj. Pas på at stiklingen ikke rammes, da den så bliver ”svedet”. I løbet af maj kan stiklingerne så pottes om i 13– 14 cm plastikpotter, (bland evt. lidt gødning i jorden). Har man en rigtig let, god havejord er det ikke så nødvendigt at grave potten med ned, men har man en dårlig jord i haven, kan det være en fordel at grave stiklingen med plastikpotten ned. Når rodnettet udvikles i potten, vil der ofte komme små runde knolde, som er lettere at overvintre.

Fra Dahlia-Nyt februar 2009, Pernille Højsgaard og Jytte Nielsen

Navnet Dahlia variabilis (havedahlia) er en plante med stor mulighed for variation. 

Egne tiltrækninger, dette spændende arbejde startede jeg med for mange år siden. Jeg ville prøve at lave mine egne sorter. Årerne der er gået, har givet mig en masse erfaring på dette område, og mange nye virkelig gode sorter har jeg tiltrukket. Noget af det vil jeg fortælle om her i håb om at flere vil prøve, så vi på den måde får endnu flere nye sorter frem, der er tiltrukket i Danmark. Andre før mig har også været heldige (der skal nemlig også være held til) at lave nogle gode sorter. Men både dygtighed og tålmodighed skal der til, for at det kan lykkes.

Nu skal frøkapslen blive på planten til ca. ultimo september. En god modning af frøene tager nogen tid. Husk fortsat at presse vandet forsigtigt ud af frøkapslen efter regn. Efterhånden som tiden går lukker frøkapslen sig helt sammen, bliver fast og optager ikke vand mere. Omkring 1. oktober indsamles frøkapslerne, de tages indendørs til eftermodning (helst i et varmt rum). Frøkapslerne tørrer ind og åbner sig i løvet af ca. 14 dage. De nu modne sorte frø kan gemmes til såning det følgende forår. Spireevnen daler hos frø der er mere end 3 år og giver næppe planter. Frøene skal opbevares tørt og køligt

Øjvind Gregersdal

Nogle dahliasorter har tendens til at danne et ”sport”: dvs. en stængel med en blomst i nøjagtig samme facon - men i en kontrastfarve - i forhold til den oprindelige blomst.

Hvis man ikke går målrettet efter at krydse to bestemte sorter, er der intet nemmere end at vælge nogle frøstande ud allerede i august, og lade dem sidde til oktober. Det er så med til at styre reflekserne, når man går og nipper visne blomster. Sæt evt. et mærke ved dem, for de skal ind og tørre. Man kan ret hurtigt begynde at nulre dem fra hinanden, så tørrer de meget hurtigere.

Derefter skal avnerne skilles fra, facon og størrelse varierer en del, men gode frø er sorte og vejer noget mere end avnerne. Det er nødvendigt at holde frø fra lave dahliaer for sig, da de ellers drukner i bedet. Man behøver ikke gemme farligt mange frø, de er holdbare og spirer med en høj procent. De kan endda tåle kortvarig, let frost. 

Det er klogt at vente til midt i april med at så. Frøene såes enkeltvis, med nogle cm. afstand og spirer efter få dage. Kan man styre lys og varme, kan man starte meget tidligere, men midt i april passer med, at de kan komme ud i et alm. drivhus, inden de bliver for ranglede. Husk at planterne dør af solchock/temperaturchock, så de skal gradvist tilvænnes eller overdækkes med fiberdug eller hvid plast. Der vandes af og til med gødningsvand, og der må af tørkehensyn ikke være for lidt sphagnum i bakken. Min erfaring er, at de fleste frøplanter når at sætte en blomst og danne en fin lille knold, der på denne måde giver en god overlevelse. 

Sidst i maj, alt efter vejret, prikles de ud med en afstand på ca. 15 cm. De kan godt stå tættere, men så bliver det for svært at afmærke de brugbare, ligesom bedet af samme grund ikke må være for bredt. Net eller snore skal holde dem op-rejst, det er fristende at lade frøplanterne støtte hinanden, for det gør de så fint, lige indtil der en dag kommer hård vind…. 

Efterhånden som der kommer blomster, kan man sætte mærke på de gode, og evt. knække ”nitterne” af ca. 10 cm over jorden, så forstyrrer man ikke rødderne. Ved optagning kan man så se, hvilke der ikke nåede at blomstre, de gemmes blot til næste sæson. 

Hvad kommer der så ud af det? Er man rigtig uheldig kommer der en masse flade, enkeltblomstrende uden værdi. Men ellers kan man skønsmæssigt få én ”brugbar” ud af 50 planter. Det vil variere en del, derfor er det godt at have notater om modersorten, da man så kan se, hvad der var held med. 

Hen ad vejen bliver man mere og mere kritisk med udvælgelsen, og jeg ser sådan på det, at man beholder, dem man kan lide, indtil der dukker noget op, der er endnu bedre. Det kan også være, at de udvalgte ikke er livskraftige og går til. Men selvom der er mange skuffelser, overgås det rigeligt af glæderne, og det er helt vildt spændende at se hvad den og den knop nu bliver til, om stilken er god osv. Det sikrer et dagligt besøg i bedet, man skal ganske enkelt hen og se, hvad der dukker op. Og håbet om den helt store succes er hele tiden til sted og holder gejsten oppe. Selvom dette ikke skulle ske, vil man altid kunne opnå at få mindst en dahlia, der er så tilpas god, at man med faderlig /moderlig stolthed kan fortælle andre, at denne er af egen tiltrækning, hjulpet på vej af nogle flittige bier. Man kan godt nå at så endnu, og har man ikke frø, kan de købes f. eks. her Frøtorvet

Preben R. Sørensen

	Når det er kommet så vidt med en størrelse knold, som har været udelt i 3 år, må man ty til drastiske midler for knoldens dele er simpelthen vokset tæt ind i mellem hinanden, så det udvikler sig til en operation med det formål at skære, vriste så mange dele fra som muligt med en stap og en roddel sammen. Stappen er stængelstykket fra sidst år.
	Fra én knold til 10.
	Del først knoldene med de mange stængler, når du skal plante i foråret. Uden deling, vil man opnå alt for mange stammer fra samme knoldformation, og en uskøn vækst med flere små blomster i kamp om pladsen.
	Ideelle dahliaknolde, med 1 stap / stængel til næste sæson.

Tak til Ejner Loch for billeder og tekstgrundlag.
2017

	Fra knold til stikling og tilbage til knold. Dahlia stiklinger kan man selv lave, det kræver kun at man nu vælger sin(e) moderknolde her i februar, og sætter dem i jord. Find en potte eller en kasse og fyld noget sandblandet spagnum(jord) i og placér så knolden så halvdelen er synlig, og sidste års stabbe sidder synligt på knolden over jorden.dvælge de moderplanteknolde, som man ønsker at opformere ved stiklinger.
	Jordblandingen er valgt ud fra det praktiske forhold, at det er fri for ukrudtsfrø. Viste I, at der i almindelig havejord befinder sig mellem 50.000 og 150.000 ukrudtsfrø pr. m2 i et lag på 3cm. Dem er det rart at være foruden i opstarten! Placeres nu i lys og varme(20-22gr.) og find på noget andet at lave de efterfølgende 3-4uger, men hold øje med at knolden ikke bliver udsat for tørke undervejs.
	For foden af "stappen", sidder de sovende øjne, som bryder hvilen ved varmen, lyset og årstiden. Spiringen går i gang og pludselig har man mange stiklinger at tage vare på. Dette er effektivt hvis man har sorter der er lidt vanskelige at dele eller sorter, man holder ekstra af og ønsker flere af.
	Så kommer dagen hvor tålmodigheden belønnes, når man efterhånden har fulgt processen med brydningen af vækstpunkterne på knolden, som er svulmet op og nu har sat nye skud på ca. 7 cm.
	Det er nu at man kan begynde at tage sine stiklinger, som skæres med en skarp kniv tæt på knolden lige der hvor, man kan fornemme, den sidder fast.
	Lad 1 cm sidde tilbage om muligt, for her gemmer der sig reserve knopper, som vil udnytte situationen nu hvor hovedskuddet bliver fjernet, og én eller flere skud kan komme til på ny.
	Efter mindst 7 cm's vækst er det tide at skille "barnet" fra moderen, og så står man med de fineste små poder, som er ivrige efter at komme på egne fødder (læs rødder).
	Stærke billeder fra "fødegangen" - "barnet" taget med kejtet snit, og "navle blade" fjernet, så er den "nyfødte" klar til at begynde udviklingen og få styr på egne rødder.
	Nyt i 2016 er, at her forsøges med "kuvøse glas" og vand i bunden - det virker for mange andre bløde stiklinger, så, jeg er selv spændt! ... Det virkede ikke!
	Stiklingerne på ca. 7 cm vi nu står med i hånden kan nu stikkes i en potte med så og priklejord, som gerne skal blandes yderligere med perolite, som giver en blød og dejlig tilpas luftig stikkejords blanding.
	Med de gode knolde kan man ”høste” flere stiklinger, inden man i midten af april vælger for sidste gang at skære de stiklinger, man kan bruge, og så får moderknolden ”fri” til at fortsætte væksten mod den forestående sommer.
	Stiklinger man nu har stukket, vil efterhånden danne fine nye rødder, og på et tidspunkt skal man potte dem op til en større potte, og måske senere når vejret er frostsikkert, kan man plante dem ud på friland, så de kan udvikle sig færdig gennem sommeren.
	Til stor glæde vil man opleve de nye stiklinger som udvikler sig helt som moderplanten, og når enden af sæsonen sætter en stopper for mere vækst, har stiklingerne dannet en knold, hvorved de nu også kan overvintre og gemmes på lige vilkår som ”moderen”. Så hvis du endnu ikke har prøvet så kan jeg da kun sige, at det er lærerigt og særdeles herligt botanik på 1. klasse.
	God fornøjelse… Ejner Loch
	Dette billede illustrerer, hvad der menes når der siges stap. Stappen er hvad der sidder tilbage, når man har klippet planten ned. Hver stængel eller stamme, om man vil på billedet, sidder fast på knolden som grenen på et træ, i et punkt hvor, der er nye knopper omkring, som næste sæson vil få muligheden for at skyde. Det betyder at man kan få mindst ligeså mange nye planter af knolden på billedet, som der er stængler. Jeg tæller 12 stængler eller!?

Tak til Ejner Loch for billeder og tekstgrundlag.
2018