Skip to main content

Historie, inkl. selskabets historie

Årsberetning for 1965

Årsberetning for 1965

Fra et af vores ældre medlemmer har DDS fået denne årsberetning fra 1965. Det var inden computerens tid, så den er maskinskrevet, og vi har fået den indscannet, så derfor er det kun muligt at lægge den på hjemmesiden med et link.
Prøv at kigge i årsberetningen, den gang var kontingentet på 5,00 kr, og et medlem mente, at det kunne da knapt dække til papir og porto, og forslår derfor en kontingentforhøjelse til 15,00 kr.

I årsberetning er også et foredrag: Dahlia - efterårets pragtblomst. Det er at konsulent Andr. Bjeregård, og er holdt i Danmarks Radio lørdag d. 18. 9. 1965.

Årsberetning 1965

Læs mere …Årsberetning for 1965

På cykel til Holland

På cykel til Holland

Når jeg i radioen hører om Tour de France, så har det både været blæsende og koldt, så tænker jeg på, at det i 1954 var ligeså dårligt sommervejr - måske værre, ja så var det fordi jeg skulle have ferie sidst i august. Det var i årene efter krigen med at komme ud og så huske på den gamle melodi: Når man er ung og fuld af kræfter, hvad er det så man længes efter? Så skal vi ud og slå til søren eller rejse.

I disse år lyttede jeg til mange foredrag af Gartner-foreningens konsulenter om det forjættede land der hedder Holland, landet der var foregangsland for gartnerisk udførelse, så jeg pumpede frisk luft i cyklen, en alm. dansk landevejscykel uden gear og så af sted. 120/140 km. pr. dag, bo på vandre-hjem, budget 30,- kr. pr. dag, og jeg kørte i det flade land med kanaler og vind-møller. Var der noget interessant, så holdt jeg en pause i vejkanten, drak en cola, cola fandtes endnu ikke i Danmark, så disse var amerikanske, men altså jeg brugte øjnene og skrev i lommebogen, fik set lidt af byerne Amsterdam, Haag, Delft, osv., men jeg skulle ned over det lave flodland, og jeg husker turen fra Rotterdam via Breda til Antwerpen. Varmedis, luften kunne næsten skæres ud i klodser. Temperaturen husker jeg ikke, men det var ulideligt varmt, så jeg svedte. 1 cola pr. time, så jeg følte mig helt dopet og på vandrehjemmet var der disciplin. Sovetid kl. 22.00, men på grund af at det nu var så fint et sommervejr, var sovetiden udsat til kl. 23.00. Flot gestus!

Næste dag d. 2. september var der varmerekord. Jeg var i Bryssel i 3 timer, byen gispede af varme, og jeg drak kaffe og læskedrikke (cola) og så af sted nordpå. Jeg skulle have overnattet i Antwerpen men fortsatte til Holland, da det var for dyrt i Belgien, men ”klimaet” var bedre i Holland. Det var stadig varmt, og jeg blev så tørstig af at se alt det vand i kanalerne. Se! Det var en ferie. Studietur/ inspirationstur inden jeg pr. 1. oktober begyndte anlægs-arbejde, handel med tropeplanter var kun til weekendbrug indtil jeg pr. 1/1 1949 købte gartneriet, for så gik det bare deruda´.

Inspirationen og kontakter fra Holland havde jeg, og igennem 40 år har jeg mange gange været i Holland, siden 1980 specielt for dahlia. Luksus turen til Holland kostede dengang 450,- kr. (15 dage á 30,- kr.) pr. cykel ca. 140 km. pr. dag.

Venlig hilsen A.P. ”Virkelyst”

Læs mere …På cykel til Holland

Interview med æresmedlem Øjvind Gregersdal

Interview med æresmedlem Øjvind Gregersdal

I november 2011 kunne Dansk Dahlia Selskab fejre sit 60 års jubilæum, og i den forbindelse blev Øjvind Gregersdal udnævnt til æresmedlem af selskabet. Redaktøren har været på besøg hos Øjvind, og det blev til et længere interview. I artiklen videregives Øjvinds erfaringer og episoder fra et langt dahlialiv.

Øjvind været medlem i 43 år, og på spørgsmålet hvorfor og hvornår blev du interesseret i dahlia? var svaret: Hvorfor det blev georginer? (Ja - sådan kalder jeg dem stadig, det gjorde vi jo i gamle dage. Jeg er jo heller ikke ligefrem nogen ”årsunge” længere - men i det følgende vil jeg alligevel sige dahlia).

Det begyndte da jeg var barn, og i mine bedsteforældres have så disse ”enorme høje planter” med kæmpestore blomster, og som en lille purk måtte se op til. Det syn gjorde vel så stort indtryk på mig, at det stadig er de storblomstrende (giganter) jeg falder for.

Hele min barndom og frem til i dag har jeg dyrket dahlia. Skulle man før i tiden have nyheder til sin samling, måtte man for det meste bytte sig til dem. For ”i gamle” dage var der kun 2-3 frøfirmaer, der om foråret havde et mindre sortiment til salg, pakket - som i dag – med et farvestrålende billede. Dengang - også som i dag - kunne man ikke altid regne med, at indholdet svarede til billedet - der var mange fejl.

Jeg læste om Dansk Dahlia Selskab i et blad og tænkte, at det måtte jeg være medlem af - og det blev jeg. Både dengang og nu har jeg interessen i at søge efter nye sorter til min samling.Som medlem af selskabet fik man dengang i et brev et par meddelelser om året, der omtalte den årlige general-forsamling, dahliaudstillingen m.m. Medlemstallet var ikke stort - det var hovedsageligt professionelle gartnere og lignende, der tegnede selskabet.

Ud over udstilling og generalforsamling begyndte der at komme andre aktiviteter i selskabet. Øvind vovede dog ikke at melde sig til noget i starten. På et tidspunkt blev der omtalt et ”foredrag med lysbilleder”, og så kunne Øjvind ikke dy sig, meldte sig til og mødte op i selskabslokalet, hvor det skulle foregå, Øjvind kendte af gode grunde ingen personligt i selskabet - havde kun navnene på bestyrelsens medlemmer. Øjvind husker, at et enkelt medlem kom hen og hilste.

Det er ikke sjovt, at være ny i en forening, hvor alle kender hinanden, og det var ikke nemt for ham at blive ”accepteret”, men heldigvis var der et medlem, der den aften tog sig venligt at Øjvind, og de fik en god sludder sammen. Havde Øjvind ikke mødt ham den aften, havde han ikke fortsat med at være medlem af dahliaselskabet. Det var handelsgartneren fra Møen der hjalp ham ind. Forfatteren til artiklen: På cykel til Holland.

At få nye sorter til sin samling var tidligere svært. Øjvind havde læst, at der på et tidspunkt var registreret mere en 40.000 forskellige dahliasorter, og hvordan fik man fat i nogle af dem ?. En henvendelse til selskabets bestyrelse gav ingenting, heller ikke selvom selskabet i en årrække havde prøvedyrkning af nye dahliasorter i Dahliahaven ved Aldershvile slotsruin. Der var mange bede, hvor dahliaerne var opdelt efter blomstens facon, det var noget af et tilløbsstykke. Også Øjvind var tit ude at beundre de flotte blomster, men desværre havde man ikke mulighed for at få knolde herfra.

På et tidspunkt stod selskabet for opformering af de bedste dahliasorter ved stiklinger, og Øjvind fandt ud af, hvem der gjorde det, og hvor det blev gjort. Her var han heldig, og fik noget, af det der stod på ”ønske-sedlen”. Selskabets medlemmer var hovedsageligt professionelle gartnere og en ny henvendelse til bestyrelsen gav fortsat et nej, til køb af knolde, men der var en anden udvej.

Øjvind fik kontakt med en repræsentant fra et frøfirma, der solgte dahliaknolde via import fra Holland, og det lykkedes at få nogle nye sorter, der endnu ikke var kommet i handelen herhjemme.

Det viste sig også, at handelsgartneren fra Møn havde et par store marker beplantet med mange forskellige dahliasorter. Nye sorter kom til hvert år, så en del af sortimentet blev jævnligt udskiftet. Her kunne man købe - alt var til salg - og det blev til tilbagevendende besøg hvert år, så længe den nu efterhånden ældre gartner magtede det store arbejde. Øjvind fik spændende hollandske kataloger, fandt sorter han gerne ville have, og fik hjælp til at få dem hjem.

Efterhånden var der samlet katalogmateriale fra dahlia-dyrkere i Tyskland, England og USA. Det var før internettets tid, så det var pr. brev at bestillingerne nåede frem. Øjvind købte vildt ind, og da der stadig skulle være plads i haven, måtte mange tidligere indkøbte sorter udskiftes, det gav jo så en bedre blomsterkvalitet i samlingen.

I nyere tid har Øjvind tre gange været på skønne ture med andre fra selskabet til Tyskland og Holland. Her har han besøgt dahliahaver, og dahliafirmaer med enormt store marker med dahlia. Det har været nogle fantastisk gode oplevelser, og samtidigt har det givet mulighed for at få endnu flere smukke dahliaer i en efterhånden - igen - for stor samling.

Ja der skal jo være plads i haven (alm. villahave størrelse), så et sorteringsarbejde er nødvendigt. For hver ny sort, der kommer i samlingen, må den sort af dårligst kvalitet udgå, så efterhånden er Øjvind blevet mere kritisk med sine indkøb. Hans samling har i mange år ligget på ca. 600 forskellige sorter, en eller max. to knolde af her hver sort.

Og der kommer jo stadig nye knolde til. Sammen med et par andre bliver der købt ind fra udlandet - et par nye steder er blevet aktuelle: Østrig og Letland. Der har han fundet nye spændende sorter, så der stadig er noget at se frem til hvert år. Det er spændende at se de nye blomster, når de springer ud. Efterhånden er der ikke meget, man ikke har set før, eller i hvert fald minder om noget man har eller har haft, selvom det nu nærmer sig 50.000 forskellige registrerede dahliasorter.

Her i efteråret er det tid til at bestille nye dahliaer hjem, og jeg spurgte Øjvind, om han ville fortælle om hvordan man gør som tiltrækker, og hvordan der bliver navngivet.

I England havde Øjvind en rigtig god kontakt til en dahliablomsterven, og samtidigt fik han også kontakt til USA. Her var han så heldig at ”falde i hak” med et familiefirma – de tiltrak nye sorter og solgte knolde til hele verden. En årlig bestilling af nyheder herfra indgik i Øjvinds samling, og han sendte også egne dahliatiltrækninger derover til ekspertvurdering. Der kom en positiv tilbagemelding på de nye sorter, og i de efterfølgende år blev flere nye sorter sendt til vurdering.

I USA havde de prøvedyrkning, hvor både amatører og professionelle kan deltage. De tilsendte knolde bliver udplantet i bestemte ”trial gardens”, og i hele vækstperioden og under blomstringen vurderer og pointgiver virkelige fagfolk så de nye dahliasorter. Der er et minimum pointantal, der skal opnås, ellers bliver planten kasseret. Opnår planten gode resultater bliver den igen udplantet året efter, og skal igennem samme system en gang til. Lykkes det stadig med gode point, så gentager samme fremgangs måde sig så på tredje år. Hvis så den nye dahlia efter tre år har vist samme positive resultat, betragtes den som ”stabil”, og kan ”frigives”. Øjvind deltog i dette projekt i en årrække, og fik anerkendelse for sit arbejde med nye tiltrækninger, der blev frigivet og godkendt.

Når en ny dahliasort af egen tiltrækning bliver frigivet, udstedes et certifikat som tiltrækkeren får. Øjvind har altid været glad for de meget spættede sorter, og fire at disse spættede er anerkendt i USA, bl.a. ”Rolf” og ”Mikkel”. I det internationale dahliaregister over tiltrækkere er Øjvind at finde med bogstaverne GGL: Gregersdal, Danmark.

Som tiltrækker af nye sorter har man den fordel, at kunne få 50% af indtægten af første års salg. Endvidere kan man selv navngive den nye sort. Men som det altid er med nyheder: materialet er ”very limited”, som de siger ”over there”, selvom rodknolden bliver delt op i små ”chiken legs”. Prisen for et sådan stykke rodknold er ca. 25-30 USD – det lyder måske af meget, men der bliver ikke meget til ”producenten”. Det koster også at deltage i prøve-dyrkningen, ca. 1.000.- kr. pr. sort, og da ikke alle sorter opnår minimumpoint, var der ikke det store overskud. Spændende var det at forsøge og få lov til at deltage. Andet år efter ”frigivelsen” står det dahlia-firma, man har indgået aftalen med, for det videre salg, dvs. at tiltrækkeren dermed afgiver rettighederne, men det er betingelserne som ”amatør”.

De nye dahliatiltrækninger, der var værd at bevare, skulle jo have et navn. Øjvind brugte fortrinsvis drenge- og pigenavne eller navne på kendte personer, som dog ikke vidste noget om det. Da han ikke solgte af sine ”produkter”, der var navngivet med en kendt person, var det kun i hans eget dahlia-kartotek at navnene stod, så det kunne ingen have ondt af !.

De sorter, der blev frigivet og solgt i USA, havde i begyndelsen almindelige drenge- og pigenavne, senere brugte han, som andre tiltrækkere, sit eget navn først, så hans tiltrækninger kom til at hedde ”Gregers …..” og så videre.

Jytte Nielsen

Læs mere …Interview med æresmedlem Øjvind Gregersdal

Fra Knold til Skønhed

Fra Knold til Skønhed

Af pensioneret handelsgartner Claes Scott Magle Pedersen

Hej til alle læsere! Inden jeg begynder på min artikel, vil jeg lige fortælle jer, at jeg er gartneruddannet, og mit navn er Claes Scott Magle Pedersen. Jeg har altid haft med dahlia at gøre fra a til z. – Jeg skal lige fortælle jer læsere, at jeg har handlet med dahlia, dels knolde og stiklingesalg om foråret, og solgt afskårne dahlia fra ca. første august og indtil den første nattefrost, i hele 35 sæsoner på Københavns Grønttorv i Valby, så derfor hermed én artikel om den dejlige dahlia-georgine- blomst. 

Her i det herrens år 2012 skal jeg på opfordring fra adskillige sider, forsøge at skrive og uddybe en forhåbentlig interessant beretning om én af planterigets skønneste og mest variable farvermæssige blomster, der findes på denne jordklode, - nemlig georginer. Så derfor en forhåbentlig interessant udgave af en let læselig dahliaberetning. 

Som tidligere nævnt blev Dansk Dahlia Selskab stiftet i 1951, og kom hurtigt op på 100 medlemmer. I dag er der mange, mange gange flere, så det er tegn på, at det var en god idé at starte sådan en blomstrende forening. Udstillinger blev afholdt hvert år med en flot tombola, der altid gav et stort overskud til foreningen. De flotte udstillinger var i en årrække i Haveselskabets Have på Frederiksberg og senere i mange år i Rødovre Centrum, hvor det blev et stort tilløbsstykke set og rost til skyerne af en masse interesserede mennesker fra det ganske land. 

Læs mere …Fra Knold til Skønhed

Dahliaernes historie

Dahliaernes historie

Dahliaernes historie, sammendrag af artikel i ”Bulletin of the American Dahlia Society, Inc., af Gerald G. Weland of Carlsbad, California.

Oversat af Gregersdal/Wrigh.

1300-1400

De sydamerikanske indianere planter dahlia til medicinsk og dekorativ anvendelse. Quanhnahuacenserne kalder planterne for ACOCOTL, Tepoxtlanansenserne bruger navnet CHICHIPATLI og hos Aztekerne er de kendt under betegnelserne ACOCOTLI og COCOXOCHITL.

1400

Det vides, at der i haverne i Oaxaca og Mexico City findes Dahlia.

1525

Spanske "Hidalgoer" finder Dahlia i Mexico.

1570

Kong Phillip deb 2, af Spanien - ham, som senere sendte den spanske armada til England - sender Francisco Hernandez til Mexico for at studere "dette lands flora og fauna".

1570 – 1577

Hernandez – med delvis bistand af Francisco Dominguez – udfører de ønskede studier.

1577

Klosteret Escurial, beliggende 27 miles nordvest for Madrid, modtager et manuskript, forfatttet af Hernandez, indeholdende beskrivelse og tegninger af planter og dyr udført af Dominguez. Manuskriptet, skrevet på spansk, opbevares her i adskillige år.

1615

Hernandez-manuskriptet oversættes af Francisco Ximenes til Latin.

Ca. 1640

Ximenes-oversættelsen sælges til Francisco Cesi, som står i spidsen for Academia Linei i Rom. Manuskriptet bliver samtidig ajourført.

1649/1651

Det forøgede værk udgives i to bind af Vitalis Mascardi.

Ca. 1715

Det originale manuskript tilintetgøres ved en brand.

1787

Thiery de Menonville rapporterer at have set Dahlia i en have i Oaxaca, Mexico.

1789

Vicente Cervantes, direktør for Mexico Citys botaniske have, sender plantemateriale af ACOCOTLI til sin kollega abbed Antonio Jose.
Cavanilles, Botanisk have i Madrid. Cavanilles får en plante i blomst samme år.

1790

Cavanilles får næste plante i blomst.

1791

Cavanilles udarbejder beskrivelser af de to planter og giver dem navnet ”Dahlia” til minde om den svenske botaniker Andreas Dahl, som var elev af Carolus Linneus, og forfatter til værket ”Observationes Botanicae”.
Den første plante kaldes Dahlia pinnata (eng. Pinnate betyder fjerformet eller finnet) efter plantens løv og den anden Dahlia rosea efter den rosa/lilla blomst.

Efter 1796

Cavanilles får en tredje plante, som han tidligere modtog fra Cervantes, i blomst. Denne kaldes Dahlia coccinea på grund af sin skarlagenrøde blomst, hvis farve minder om det farvestof, man dengang udvandt af et insekt med dette navn.

1798

Markisen af Butte – som var gift med Spaniens ambassadør i England, modtager frø af Cavanilles og sender disse videre til den berømte botaniske have i Kew. De planter, der formeredes heraf, gik dog hurtigt til igen.

Ca. 1799

Frø af D. pinnata sendes fra Madrid til Parma, Italien og til Berlin og Dresden, Tyskland.

1800

  1. rosea knolde sendes til Berlin fra Dresden.

1801

Dahliaknolde sendes til Torino, Italien fra Madrid.

1802

Dahliaknolde sendes til Thiene, Italien.
John Sloane og John Fraser medbringer frø af D. coccinea fra Paris til Chelsea.
Cavanilles sender knolde af D. pinnata, D. rosea og D. coccinea til Andre Thouin, Jardin des Plantes, Paris. D. purpurea (pinnata) sendes til Berlin fra Spanien.

1803

Frasers frøplanter blomstrer i ”Apothecaries Gardens” i Chelsea.
E. J. Woodford medbringer en knold af D. rosea til Vauxhall fra Paris.

1804

Lady Holland sender frø fra Spanien til Holland House, Kensington i maj. Frøplanterne kommer i blomst samme år ved hjælp af kærlig pleje fra hendes bibliotekar og gartner M. Buonaiuti.
Friedrick Alexander von Humboldt sender frø fra Mechoacan, Mexico, til Willdenow i Tyskland. Frøplanterne bringes i blomst samme år og navngives ”Georginer” efter Prof. Georgi fra Rusland, som var en rejsende kollega udi botanikken.
Humboldt sender også frø til William Aiton, England, samt til Thouin i Paris.
Den første dobbeltblomstrende sort fremelskes i Belgien og Willdenow udgiver den første klassifikation over georgine-sorter.

1804-1809

Adskillige nye sorter opstår og disse omfatter nu farverne rød, purpur, lilla, hvidlig og gullig.

1805

Humboldt sender frø til F. Otto, som er direktør i Berlins botaniske have.
Buonaiuti frembringer to dobbelte sorter i England.

1808

Hartwig i Karlsruhe frembringer den første dobbelte blomst i Tyskland.

1809

Otto laver selv en dobbelt sort i Berlin og Willdenow indvilliger i at bruge navnet ”Dahlia” i stedet for ”Georgine”.

1810

Aiton fremelsker den første to-farvede sort, D. superflua.

1811

Donkelaar, direktør for Louvain’s botaniske have, frembringer 3 dobbelte sorter.

1816

Haage i Leipzig fremelsker en dobbelt sort.
J. Lee fra planteskolen i Hammersmith, England, fremelsker den første dobbeltblomstrende purpurfarvede sort.

1817

Grevene Lelieur og de Vandes, Frankrig, frembringer hver en dobbelt sort. Det samme gør C. Arentz i Leyden, Hartwig i Karlsruhe samt Van Eeden i Haarlem.

1819

Donckelaar frembring så mange som 50 dobbelte sorter dette år.

1820

Donckelaar dyrker dette år 10.000 frøplanter.

1821

Arentz producerer den første dobbelte hvide dahlia og kalder den ”Waverly”.

1824

Dette år ser man i Tyskland det første billede af en ”formal dekorativ” (bredbladet).

1826

Den første anemoneblomstrende dahlia ”Bella Donna” fremelskes af mr. Drummond i Cork, Irland.

1828

Dahliaknolde udbydes til salg i England til priser mellem 2,50 og 25 $.
Den første dobbelte kameliablomstrende dahlia opstår.
Sorten ”Will’s Sunflower”, som er af den moderne pæonblomstrende type, præsenteres.

1829

Den første anemoneblomstrende dahlia i Tyskland, ”Painted Lady”, præsenteres og kommer angiveligt fra mr. Drummond. Disse anemone-blomstrende svarer dog ikke helt til dem, der kendes i dag.
J. Lee frembringer den første ”show-dahlia” og alle dahlia-arter kaldes nu under eet ”Dahlia variabilis”.

1829-1840

Dahlia dyrkes første gang i USA.

1831

Den første to-farvede dahlia der dyrkes i England er ”Levick’s Incomparable”.

1832

Dette år fremkommer den første tofarvede enkeltblomstrende dahlia ”The Pargon” – og også i England. I Surrey ses den først perfekte show-dahlia samme år ”Springfield Rival”, som George Jones er ophavsmand til.

1833

I Tyskland producerer Christian Deegen en anemoneblomstrende dahlia og det første tyske dahlia-klassifikationsregister oprettes af Herr.Kirscht. Dette register omfatter betegnelser som: ”Rosenblomstrende, Nellikeblomstrende, Ranunkelblomstrende, Anemoneblomstrende, Solsikkeblomstrende, Astersblomstrende, Valmueblomstrende og Stjerneblomstrende dahlia.
I Holland afbildes den første formal-dekorative ”Turban”.

1843

De første dobbelte dahlia af typen Coccinea vises af Schlechtendahl og Pepin.

1845

Herr Godra i Neu Verbass i Østrig frembringer en duftende dahlia (først i 1907 blev en duftende dahlia dog klassificeret som Dahlia coccinea odorata Brunati).

1846

I Skotland udlover Det Caledoniske Haveselskab i Edinburgh en dusør på 2.000 pund sterling til den, der frembringer en blå dahlia. (Prisen er så vidt vides aldrig indløst. o.a.)

1851

Johann Sieckman fra Kostritz i Tyskland introducerer pompon-dahlia – (kaldt Liliput-dahlia). Senere ændres navnet i Frankrig til Pompone efter de kvaster, matroserne havde på deres huer. Navnet blev endnu senere anglificeret til det nuværende navn Pompon.

1860

I England ser man dette år for første gang Pompon-dahlia – dengang markedsført som ”Lilleputter” eller ”Bouquet-dahlia” (var der nogen der sagde ”Our Hyacinth”?).

1861

Pompon-dahlia ses i USA, og i Tyskland rapporteres der om dahlia med mørk-farvet løv.

1872

J.T. Van de Berg fra Jotphaas i Holland modtager en sending frø og plantedele fra en bekendt i Mexico. Han redder en lille del af en rod og frembringer en dahlia, fra hvis knold han tager en del stiklinger og frembringer derved en rød blomst af en helt ny og ukendt facon. Sorten kaldes ”Juarezii” efter den mexicanske præsident, som døde samme år. Blomsten, som udbydes til salg i 1874, beskrives som ”meget lig blomsten på kaktusarten Cereus speciossimus” hvorved begrebet kaktusdahlia opstår.

1873

Benedict Roezl frembringer Dahlia Gracilis, som bliver stamfader til de små, lave, buskagtige ”Bed dwarf”-dahlia.

1879

Dahlia Juarezii udstilles første gang i England.

1880

Mignon-dahlia introduceres i Holland af Dominicus fra Schiedam.

1884

Dette år ser man hos Rivoire i Frankrig den sort-løvede sort ”Lucifer” og den første af de moderne pæon-blomstrende typer.

1890

Peacock opdager den første åkande-blomstrende dahlia i en landsbyhave i New Jersey og udbyder den til salg i 1893.

1891

Den første enkeltblomstrende kaktusdahlia udbydes til salg i Skotland.

1894

Den første Pyrethrum-dahlia (chrysanthemumblomstrende) ”Aegir” introduceres af Heinemann i Tyskland.

1896

Dette var et stort år for dahlia. Den første miniature kaktusdahlia ”Herman Kieze” produceres i Belgien. Samme år ses den første indkurvede kaktusdahlia (”Edderkop-dahlia”). Spaltede dahlia ses også for første gang - ”Progenitor” og denne blev fremelsket i Australien.

1898

”Progenitor” introduceres i England, hvor typen til at begynde med benævnes ”gaffel-dahlia”.

1900

Halskravedahlia ”President Viger” præsenteres i Frankrig.
I Holland udstilles en stor pæonblomstrende dahlia.

1903

Fra Holland sendes dette år store enkeltblomstrende dahlia til Fran-krig. Blomsten skulle være over 25 cm. i diameter.

1904

Første halvfyldte pæonblomstrende dahlia fremelskes i Frankrig. Denne type kendes stadig i dag.

1907

Dahlia Coronata importeres fra Mexico til Tyskland af J. C. Schmidt i Erfurt. Den anden duftende dahlia introduceres af samme Schmidt. Denne dahlia blev solgt af firmaet Bruant i Poitiers fra 1908. Man formodede at der var tale om sorten Dahlia Coccinea og blev derfor solgt under navnet Dahlia coccinea odorata Bruanti, men senere fandt man ud af, at i virkeligheden der var tale om Dahlia Crocea, som opstod af frø omkring 1804.
I 1907 ses også den første Kolossal-dahlia ”Le Collosse” (op til 25 cm. i diameter).

1910

Det foreslås, at miniature-dahlia i stedet kaldes Rosette-dahlia. Dette år opstår de såkalde miniature-pæon-dahlia – kaldet ”Charm”-dahlia hos Cheal og Sons i England.

1914

”Star”-dahlia introduceres af samme Cheal. Der er tale om en enkeltblomstrende form, hvor den del af kronbladene, der sidder ind mod midten af blomsten er foldet sammen. Typen er stadig populær i USA.

1919

Orkide-blomstrende dahlia (Jescot Julie er af denne type) opstår i Frankrig.

1921

Den første officielt anerkendte dahlia-klassifikationsfortegnelse udgives af ”Journal of the Royal Horticultural Society” i London. Fortegnelsen omfatter 16 klasser og adskillige underklasser.

1925

Fra dette år anvendes ovennævnte klassifikationstype i USA.
Samme år ses de første Gigant-dahlia (diameter over 30 cm.)

1935

Den første Gigant-anemone-blomstrende dahlia opstår i Cayeux i Frankrig.

 

Som det vil fremgå af denne og foregående artikler, er der opstået mange nye dahliatyper gennem årene – og det sker stadigvæk... forfatteren til denne artikel fortæller, at der i 1993 opstod en helt ny sort, der tegner til at blive spændende. Han beskriver den som en ”orkide-blomstrende type med 8 kronblade, der alle er spaltede og med et hul på størrelse med et tændstik-hoved i spidsen”. Desværre er stilken ikke så god som den kunne være, så der arbejdes nu på at forbedre dette punkt.

Sluttelig følger en række navne på personer fra det internationale dahlia-register, der har tiltrukket sorter, der er i handelen for øjeblikket:
Ballego, Holland
Connell, USA
Duncan, New Zealand
Easterbrook, Australien
Flood, England
Gregersdal, Danmark
Huston, Canada
Ishii, Japan
Lombaert, Belgien
Mann, Tyskland
Maritz, Syd Afrika
Nagels, Belgien
Russell, USA
Swan Island, USA
Vilmorin, Frankrig
Wright, England

Læs mere …Dahliaernes historie