Sygdomme m.m. hærger, her er en kvikguide: 

STÆNGLER

• grønne/sorte bladlus, sidder som regel ved blomsterknopperne: fjernes nemmest med en blød pensel, lusene kan nemt børstes af
• lave og forkrøblede stængler/planter: skyldes virus - destruer planten

Virus

• spinkle, lyse planter: årsagen er kvælstofmangel, tilfør gødning
• stiklingeplanter, der rådner efter roddanning: skyldes rodbrand

Sorte bladlus

BLADE

• Sammenrullede, specielt de nederste på planten: årsagen er jordlopper - klip bladene af og destruer dem
• bladene bortgnaves, ofte er kun ribberne tilbage: årsagen er angreb af ørentviste. De er natdyr og gemmer sig om dagen, men kan indfanges i f.eks. omvendte   urtepotter med træuld i, opsat på en bambuspind
• misdannede nye blade, hullede og misfarvede, udtørring af nye bladspidser: skyl-des trips/havetæger – bladene klippes af og destrueres
• huller og afgnavning i bladene: årsagen er snegle – disse kan indfanges i f.eks. ølfælder
• mat gulfarvning, særligt ved bladnerverne: årsagen er spindemider – klip bladene af og destruer dem
• hvide prikker på bladene, ofte i rækker: skyldes cikader – klip bladene af og destruer dem
• pletter på bladene, først lyse, senere blågrå, evt. med gulbrun rand og misfarvning af bladet: årsagen er bladbrand – klip de første angrebne blade af og destruer dem. Breder angrebet sig til hele planten, bør den graves op og destrueres. Bladbrand må IKKE forveksles med ”døde” blade, for der sker hele tiden en naturlig nedbrydning af bladene med misfarvning og pletter. De ”gamle” blade dør, og nye skud vokser frem ved bladbasis.

Bladbrand

• vissen bladrand: årsagen er kalimangel
• ”Mosaiksyge” - ”mønster” på bladene: destruer planter for den går alligevel til
• meldug: klip de først angrebne blade af og destruer dem. Breder angrebet sig til hele planten, går den til og skal destrueres. Meldug kan brede sig MEGET hurtigt, og kan på den måde ødelægge en hel plantesamling. Roser med meldugangreb er til smittespredere til andre planter.

BLOMSTER

• afgnavning af kronbladene: specielt de tofarvede med hvide spidser er interessante både for snegle og ørentviste.

KNOLDE

• ved vinteropbevaring: sortfarvning under ”barken” – skyldes frostskade, knolden skal destrueres
• hvidligt skimmel specielt omkring stabene; skyldes svampeangreb, kan fjernes med en Atamonopløsning
• Blomkålsagtige knuder ved stængelbasis: årsagen er krongalle – kan med held bortskæres men hvis angrebet fortsætter, må man destruere knolden 

Knold med råd

Alle foto i artiklen er taget af Pernille Højsgaard

Sakset fra Nettet og fra Dahlia-Nyt om dræbersnegle og bekæmpelsen af dem:

Dræbersneglen, Arion lusitanicus

Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går bl.a. under navne som Iberisk Skovsnegl. Tilnavnet dræbersneglen har den sikkert fået dels på grund af sin store appetit på havens planter, og dels fordi den kan optræde kannibalistisk. Sneglene vil dog normalt kun spise artsfæller, hvis disse er svækkede eller døde. Masseforekomster af dræbersnegle kan rasere både køkkenhave og dahlier fuldstændig.

Dræbersnegle findes i forskellige størrelser og farver.

Dræbersnegl udviser stor farvevariation, fra orange til mørkebrun - næsten sort, mest typisk er dog brunrøde nuancer. Helt unge individer af dræbersnegl er ofte lyse med mørke bånd ned langs siden samt et smalt orange felt oven over disse. De fuldt udvoksede, kønsmodne dræbersnegle er ca. 7-15 cm lange. Æg af dræbersnegle er oftest runde eller ovale (ca. 4 mm i diameter). De ligger gerne i klumper på 20 til 40-50 stk. De første par dage er æggene glasklare, men i løbet af ganske kort tid bliver de mælkehvide".

Dræbersnegleæg der gerne findes i et hulrum i klumper af 40-50 stk

Æggene klækkes mælkehvide eller med en orangefarvet overflade – ældre æg er ofte gullige.

Når æggene klækkes er snegleungerne ca. 1 cm store. Ser man på et område vil man ofte finde snegle i forskellig alder, og dermed også snegle i alle størrelser.

Forebyggelse og bekæmpelse

Dræbersnegle begrænses gennem vinterens frost, men de udryddes desværre ikke.

Det er i foråret mens sneglene er små og inden de lægger æg, at du skal starte din indsats mod dem. Mens de kun er 2-3 cm er de svære at finde, men lette at fange i en ølfælde. Duften af øllet lokker alle snegle hen til fælden. Brug derfor en fælde med låg. Låget gør at vinbjergsneglene, som spiser dræbersnegleæggene, ikke falder i, og øllet ikke fortyndes i regnvejr.

Ølfælde gravet ned til kanten og beskyttet af et låg af en omvendt tallerken, der hviler på tre sten. Nu er dræbersneglen på vej ind imod druknedøden!

Har man fundet æg eller snegle aflives disse. Æggene aflives enten ved at man knuser dem eller ved at hælde kogende vand over. De skal dog rigelige mængder vand til. Små snegle aflives nemmest ved at klippe hovedet af dem eller hælde dem over med kogende vand. Æggene kan efterfølgende pakkes i en tætsluttende pose og smides i skraldespanden, mens de aflivede snegle bør graves ned.

Fortsæt sommeren igennem med bekæmpelsen.

Skov og Naturstyrelsen har lavet en flyer, du kan printe og dele ud til dine naboer, på vejen, i grundejerforeningen etc. Der er nogle gode råd om forebyggelse af snegleangreb, og samtidig får du gjort opmærksom på problemet.

www.naturstyrelsen.dk

Her er deres skema om bekæmpelse af dræbersnegle:

Man kan også bruge Sneglestop® og Ferramol, som er et tilladt bekæmpelsesmiddel der er effektivt mod dræbersnegle. Følg brugsanvisningen på pakningen.

Og flere klip:

Knud har fundet ud af, at snegle ikke kan kravle hen ad et vandret bræt med ryggen nedad. Så falder de af. Så Knud har gravet en tagplade ca. 30-40 cm ned i jorden, så kun 20 cm rager op. Derpå har han skruet et vandret bræt på 12-15 cm der vender bort fra bedet. Skulle en enkelt snegl alligevel finde vej op på brættet, har Knud lagt sneglegift øverst på det vandrette bræt, så det er det første sneglen giver sig i kast med.

Knuds naboer til alle sider døjer med de iberiske snegle (dræbersnegle), men hos Knud er der ingen, så snegleværnet har virkelig været effektivt.

Vi ved jo, at mange af landets haveejere har mange snegle af forskellige slags, så hvorfor ikke prøve at gøre noget ved det?

...................

Engang sidste efterår fik jeg brev fra et nordjysk ægtepar der skulle flytte fra et sted der var massivt invaderet af dræbersnegle. Og for at slippe for at flytte disse skabninger med spurgte de, om det var en god ide at dyppe georgineknoldene i 40 gr. varmt vand tilsat brun sæbe før de blev lagt i vinterhi.

Jeg talte med et par mennesker med forstand på snegle og den første sagde:

"Jeg vil ikke tilråde at dyppe knoldene i varmt vand, for det er at gå lige til stregen. Man kan derimod med stor fordel spule knoldene med haveslangen for sidder der æg, vil disse afgjort blive spulet af. Skulle der alligevel sidde et par snegleæg klemt inde mellem to knolde, skal man bare tørre knolden godt inden den bliver lagt i vinterhi. Har man overset et par æg, vil de i vinterens løb tørre ud, så knolden er helt ren når den skal i jorden næste forår".

Den anden jeg spurgte havde følgende kommentar: "Knolde kan sagtens tåle varmt vand på op til 40 gr. C. Hvor meget sæbe der så skal i vandet ved jeg ikke noget om, de må de prøve sig frem med. Jeg har haft knolde stående i flis der var lagt ud først på sommeren, og de georgineknolde der blev lagt har tålt den megen varme der udviklede sig i flisen. Jeg har målt den til godt og vel 40 gr., og de stod der over et længere tidsrum. Skal knoldene have et bad i 40 gr. varmt vand tilsat brun sæbe, er det kun et øjeblik det drejer sig om, så jeg vil mene at de sagtens kan klare sådan en omgang.

...................

Min erfaring fra i år er, at man må ud hver aften ved skumringstid og finde, hvad der er. Jeg klipper dem over og fjerner dem fra dahliabedet. Men jeg benytter mig af, at de er kanibaler og spiser døde snegle. For så kan jeg putte "Ferramol" (sneglegift) på de døde snegle. Derved slår jeg flere ihjel af dem jeg ikke har kunnet finde og jeg sparer på sneglegiften.

Ferramol kan købes på planteskoler og i Silvan. Det er et godkendt snegledræbermiddel (også til økologisk bekæmpelse). Det mister desværre hurtigt sin virkning, når det regner, hvilket jo unægteligt har været tilfældet i denne forsommer.

I forløbne sæson har jeg kørt ekstra lavt blus med gødskning. Det gør jeg aldrig mere, det går ud over såvel blomstermængden som sundheden. Det gav anledning til på særlig tydelig vis at kigge de planter ud, der ikke trivedes. Jeg kaldte det over et for svampe-sygdomme, og prøvede med et vist held at bekæmpe det med svampemiddel (noname gulligt pulver). Og samme middel havde også en delvis effekt på en plante, som jeg vidste havde krongalle, selvom dette skulle være en bakteriesygdom.

Men det interessanteste var, at jeg hos samtlige sygdomsmistænkte iagttog knopper på de nederste stængeldele (ved optagningen) og i visse grelle tilfælde også udover knoldene, enkelte med tilløb til noget krongallelignende. I ganske få tilfælde af over 150 ”raske” planter var der lidt knopper, og aldrig på knoldene. Jeg har nu fået det sådan, at jeg selv får knopper hvis planten har det …. Er det noget I kan nikke genkendende til ?

Endvidere har jeg allerede nu iagttaget, at de knolde der har været råd ved, og dem med krongalle, er dem der først og fremmest krøller og tørrer ind. Og sidste års krongalleramte døde da også i vid udstrækning. Der er således ikke så meget at græde over, når en knold går til, hvis den altså ikke får lov at smitte andre.

For at det ikke skal være løwn, så har jeg også haft tre meget tydelige eksempler på, at en moderplante der senere viser sig at være/blive syg, også giver sygdommen videre til stiklingerne (den ene fik 10 syge børn ud af 11). Heraf udleder jeg egentlig allerede, at meget af den misvækst/råd der rammer nyindkøbte stiklinger er noget de har med sig fra avleren. Jeg så også, at moderplanter med spireproblemer såsom meget sen/ringe spiring eller ranglede stiklinger ikke er værd at avle på og bør i stedet kasseres, eller hellere: kureres med et egnet middel? Jeg vil også forebygge fremover og vande såvel moderplanter som stiklinger med svampemiddel.

Vi (jeg) ved alt for lidt om sygdommene, og hvad vi kan/bør gøre ved dem. Samt hvilke midler/metoder der er bedst. Håber der er nogen af jer, der kan bidrage til at udbrede viden af den art? Måske vi skal have en debat i debatforum, da jeg også efterlyser viden om meldug og bladbrand.

Preben Riis Sørensen